Martinus og mig ? -AFSLUTTET

Martinus

Da det var på tide til at jeg skulle " hjem ", havde jeg det lidt svært ved at gå. Jeg havde forstuet foden lidt.
Jeg tog ingen krykker, for jeg tænkte at jeg ikke behøvede det. Men det gjorte rigtig ondt... Så ja, jeg fortryd det. Men jeg ku' ik' gå tilbage, for det var længere, end hvis jeg bar' gik frem.
Jeg så ham drengen der var inde ved mig. " ska' jeg hjælpe ? " spurgte han sødt, men jeg rystede bar' på hoved. " er du sikker ? " Jeg nikkede, men i det jeg tog et skridt, gjorte det så ondt, at jeg falde. Drengen sagde at hvis jeg ik' havde brug for hjælp, sku' jeg måske gå på begge mine ben. " ka' det ik' vær' lige meget " røg det ud af mig. Jeg begyndte at græde. Han holdte om mig og sagde " du ska' ik' vær' ked, jeg er her for dig okay " Jeg reste mig op og det samme gjorte han. Da jeg stod på et ben, tærede han mine tåre væk. " jeg hedder for resten Martinus " jeg hedder Dima " hvorfor kom din far ik' ? Jeg har ingen far " så det var bar' dig og din mor eller ? Hun var heller ik' min mor, men min plejemor " men... hvor skal du nu bo ? Ka' du ik' vær' sød at lade vær' ? Jo, men bar' lige, hvor skal du nu bo ? Jeg ska' bo hos min privatlære og hendes mand og børn " hvis du giver adressen så følge jeg dig der hen " Jeg gav ham så den adresse jeg skulle flytte hen til. " jamen " jamen hvad ? Det jo der jeg bor " sagde han. Jeg smilte bar' sødt tilbage. Han tog min hånd og lagde den på hans skulder, og så gik vi på vej hjem til ham eller bar' på vej hjem.
På vejen der hen talte vi bar' lidt sammen. Jeg begyndte at få rigtig meget ondt i min fod, så jeg til sidst ik' ku' gå. Han tog armen i mine baglår, og begyndte at bære mig. " du behøver ik' " jo " ej... Martinus eller hvad det nu end er, jeg er mega tung, ka' du ik' bar' sætte mig ned igen " nej du ik' tung, og desuden ka' du ik' gå " Martinus " jeg jeg med det der bedene blik. Han satte mig ned igen. " tak ", men han hjalp mig stadig. " Du kan jo ik' " sagde han og løftede mig igen. Vi kom hen til en bænk, og satte os for at få lidt mad eller han fik, for jeg havde ikke noget. Jeg kiggede bar' på ham. " vil du ha' noget ? Nej tak " sagde jeg, og i det rumlede min mave. Han gav mig det der du ka' ik' lyve over for mig blik, og gav mig lidt af hans mad. Efter vi havde spist, lagde han armen om mig. Jeg gabede. Jeg var så træt. Og så faldt jeg i søvn.