You and me, Lukas Rieger

Home...

"Ham Lukas der, han virker da sød" siger Susanne. Jeg kigger hen på Katja og vi begynder at grine. Vi sidder nede i hotellets restaurant og spiser morgenmad. Klokken er ca 10. "Hvad? Det passer da" siger Susanne og griner lidt med. "Ja, det passer mor" siger Katja og smiler til hende. Vi spiser videre. "Hvad skal I så lave idag?" Spørger Peter da vi er færdige med at grine. Katja og jeg trækker på skulderene. "Vi kan tage i svømmehallen? Alle sammen?" Spørger Peter igen. Vi nikker.

"Hvornår tager vi så afsted?" Spørger Katja da vi er kommet op på værelset igen. "Om 1 time?" Siger Peter i et spørgende tonefald. Vi nikker og går ind på vores eget værelse. Jeg ligger mig i sengen med min mobil og ruller igennem mine notifikationer. "Sker der noget spændende?" Spørger Katja og smider sig ned i sengen ved siden af mig. "Næææh, ikke rigtig" siger jeg men låser alligevel min mobil helt op. Jeg går ind på snapchat og kigger på my storys. Jeg ser at Lukas har lagt en ud for 1 time siden. Jeg trykker på den. Billedet er et selfie hvor han har skrevet: "Ily😍😍😍😍". "Han er så sød" siger Katja og smiler til mig. Jeg nikker og begynder selv at smile.

Vi er lige ankommet til svømmehallen. Katja, jeg og Susanne er inde for at skifte. Jeg har taget min hvide halterneck bikini på. (Billede nr 2, men det er ikke Mira på billedet). Vi tager håndklæder rundt om os og går ud i selve svømmehallen og finder hurtigt Peter. Han sidder ovre ved 4 sol stole. "Endelig er i blevet færdige" siger han da vi kommer over til ham. "Jeg forstår virkelig ikke hvordan hankønnet altid kan blive færdige så hurtigt" siger jeg. "Det er fordi vi er født til at være hurtige" svare han så. "Så, Peter!! Så hurtig er du da heller ikke" siger Susanne drilsk til ham. Katja og jeg står bare og smiler af dem. Man kan virkelig mærke kærligheden imellem dem. Vi går hen på kanten til det dybe bassin og Katja og jeg tager hinanden i hånden og hopper så ned.

Vi bader vel i ca en 2 timer inden vi beslutter os for at gå op igen. Klokken er blevet 14.30. Der er btw et ur inde i svømmehallen, ahah. Vi går ud og skifter om til normalt tøj igen.

"Vi skal spise sammen med Lukas' familie i aften forresten" siger Susanne og kigger op fra sin telefon og hen på os. Vi sidder inde i den lille 'stue' der er på vores hotel værelse. Jeg kigger hurtigt op på hende og hen på Katja igen. "Okay" siger Katja og smiler til hende. Katja sender også mig et glad, men også lidt drilsk smil. "Hvad tid skal vi egentlig gå ned på restauranten?" Spørger Peter. "Vi skal være dernede om ca 1 time" svare Susanne. Jeg kigger på min mobil og ser at klokken er 17.00. Jeg tjekker lige mine notifikationer men ligger den væk igen og snakker videre med Katja.

"Kom piger, vi skal gå nu" siger Susanne. Vi rejser os op og går ud og tager sko og bomber jacket på. "Hvilken restaurant er det?" Spørger Katja lige da vi er trådt ud på gaden. "En der ligger 15 minutter herfra vidst" svare Susanne. De går op foran os og viser derfor vej. Da vi har gået i 5 minutter sætter Katja Bruno Mars på med 'That's what I like'. Vi begynder at synge og danse med. Folk kigger lidt underligt, men det er skide sjovt. "Tak for videoen piger" siger Peter og smiler til os. Han står med sin mobil fremme. "EJJJJ FAR" Siger Katja. Jeg begynder at grine.

Endelig er vi ved restauranten. Vi går ind og går hen mod nogle borde. Pludselig sidder Birgit, Michael, Lukas og Marie bare lige foran os. "Halløj" siger vi og de siger selvfølgelig hej tilbage. Vi sætter os så vi kan snakke med Lukas. Vi bestiller, snakker, spiser og har det bare skide hyggeligt hele aftenen.

Da klokken bliver 21.20, siger vi farvel til Lukas' familie og går tilbage mod hotellet. Vi ligger os i sengen og snakker indtil vi falder i søvn.

***

De sidste 4 dage blev brugt på at gå rundt i Berlins gader. Vi var ikke sammen med Lukas nogle af dagene da han spillede koncerter, og derfor ikke havde tid til at være sammen med os så meget.

***

I dag er dagen hvor vi skal hjem. Vi sidder lige nu i Berlins lufthavn. Lukas kunne desværre ikke komme og sige farvel da han skulle i studiet med hans manager...
"Flyet til Danmark letter om 20 minutter" bliver der sagt i en højtaler og vi går derfor ind i flyet. Jeg får pludselig en snap. Den er fra Lukas. Jeg skynder mig ind og tjekker den. Det er et selfie af ham hvor der står: "Er virkelig ked af at jeg ikke kunne komme og sige farvel...❤". Jeg tager bare et selfie og skriver: "Det går nok.. Vi ses snart igen!!❤". Han ser den efter kort tid men svare ikke. Underligt.. Han svare ellers altid? Flyet letter og Katja og jeg begynder at hører musik.

Efter 1 time er vi tilbage i Danmark. Vi går ud og finder vores bagage. Det tager altid 100 år og en madpakke at få sine kufferter. Efter 30 minutter får vi dem endelig. Vi går ud i den der 'hal' hvor folk står og tager imod alle de mange mennesker der kommer med flyene. Der går ikke mere end 10 sekunder før jeg spotter mor, far og Alberte. Jeg halvløber over til dem. "Hej Mira" siger Alberte og hopper op i min favn. Jeg krammer hende ind til mig. Wow, hende har jeg da godt nok savnet. "Hej" siger jeg og sætter hende ned igen. "Hej mor, hej far" siger jeg og krammer også dem. Katja, Susanne og Peter kommer over til os, efterfulgt af Mathias og deres mormor og morfar. Mathias er forresten navnet på Katja's lillebror. Vi stod lige hurtigt og snakkede med dem inden vi tog hjem.

"Så er vi hjemme" er der en der siger og rusker i mig. Jeg åbner mine øjne og kigger rundt. Det er Alberte der har vækket mig. Jeg kigger ud af vinduet og ser vores hus. Jeg åbner bildøren, tager mine kufferter og går op til vores hus. Jeg når dårligt nok ind af hoveddøren før jeg spurter op på mit værelse. Jeg har virkelig savnet min seng. Jeg ligger i min seng i ca 1 time før Alberte kommer ind og siger at der er mad. Jeg går med hende ned og vi sidder bare og snakker om hele turen og hvordan vi har mødt Lukas og alt sådan noget. Min familie lytter spændt med. "Tak for mad" siger jeg da vi er færdige. "Velbekomme" siger min mor og smiler til mig. Jeg sætter mine ting i opvaskemaskinen og går op på mit værelse igen. Jeg tager min mobil frem og kigger på klokken. Den er 19.31. Jeg er egentlig ret træt. Jeg begynder at kigge på billeder fra turen. Jeg finder det billede af mig og Lukas der sidder i tourbussen, hvor vi sover med hænderne flettede. Jeg swiper til venstre og ser billedet da vi var hjemme hos ham med Christoffer og Katja, swiper lige én gang til og finder det billede hvor han ligger med armen om mig, hvor vi sover igen. Jeg begynder at få lidt tårer i øjnene. Han er godt nok begyndt at betyde en del for mig. Jeg savner ham også virkelig meget. Jeg ligger lidt tid og kigger på billederne da Alberte kommer ind. Jeg skynder mig at tørre tårerne væk. "Skal vi se en film?" spørger hun. Jeg nikker og løfter min dyne som tegn på at hun skal komme over og sætte sig under den. Det gør hun og jeg tager min computer frem og går ind på netflix. Vi finder en film. Hun ligger sig ind til mig. Jeg begynder at smile. Jeg har savnet aftner som disse med hende.

________________________________

Jeg er super ked af at jeg ikke får opdateret så meget i øjeblikket, men jeg har virkelig ikke overskud... Ved godt det lyder som en dårlig undskyldning, but jaer..

Ihvertfald har jeg tænkt på at stoppe med at opdatere hver dag, men så lave længere kapitler i stedet for?

Xoxo
Amalie❤