You and me, Lukas Rieger

"Hvad laver du dog her?"

"I faldt da også ok tidligt i søvn igår" siger mor og smiler til Alberte og jeg. Jeg nikker og sender et blidt smil til Alberte. "Tak for mad" siger jeg da jeg er færdig. Jeg rejser mig og stiller mine ting i opvaskemaskinen. Jeg går op på mit værelse og tager noget tøj på. Det bliver bare nogle sorte bukser med hul ved knæene, en blomstret top og cowboy jakke. Jeg ligger mig i sengen med min mobil. Lukas har ikke sendt noget til mig. Er der mon noget galt? Er han mon sur på mig?

Jeg ligger med min mobil i ca 1 time indtil klokken bliver 13. Det banker pludseligt på døren. "Mira kan du ikke åbne?" Kan jeg hører mor kalde. Jeg rejser mig op og begynder at bevæge mig ned af trappen. Gad vide hvorfor mor eller far ikke kan åbne døren? Jeg når hen til døren og åbner den. Der går et stød igennem mig da jeg ser hvem der står der. Det er jo.... Det er jo Lukas! Jeg når ikke at tænke så meget før jeg skynder mig 'ud' til ham og krammer ham. Han griner lidt men krammer igen. Sådan står vi i ca 1 minut før vi trækker os. "Hvad laver du dog her?" Spørger jeg. "Jeg er da kommet for at være sammen med dig" siger han og smiler. "Men havde du ikke travlt i studiet?" Spørger jeg underligt.

*Lukas' synsvinkel et par timer før*

Nu er det i dag. Jeg er lige vågnet på et hotel i Helsingør. Jeps, i Helsingør. Jeg tog flyet igår sammen med mine forældre og lillesøster, 5 timer efter Mira og deres fly lettede. I dag skal jeg overraske Mira hjemme hos hende. Jeg har allerede aftalt det med Miras mor og far. Vi har aftalt at jeg skal banke på døren hvor at det så er Mira der skal åbne.
"Lukas, er du klar til at tage afsted?" Det er min far som river mig ud af mine tanker. Jeg nikker og tager mine sko og jakke på og går ud på gangen så far kan låse hotelværelset.

Vi er endelig nået frem. Far, mor og Marie bliver siddende ude i bilen som holder 5 meter fra Miras indkørsel. De kommer ind når jeg er blevet lukket ind. Jeg går forsigtigt op og  banker på hoveddøren. Der går lidt tid før døren bliver åbnet. Det er jo klart når de skal have Mira til at åbne døren. Hun er jo garanteret på hendes værelse or something. Endelig bliver døren åbnet. Der går et par sekunder før Mira springer op i mine arme. Wow, hvor har jeg savnet hende. Vi står og krammer i ca 1 minut før vi trækker os fra hinanden. "Hvad laver du dog her?" Spørger Mira. "Jeg er da kommet for at være sammen med dig" svare jeg og smiler lidt til hende. Jeg begynder at rødme lidt. Bare hun ikke ser det.. "Men havde du ikke travlt i studiet?" Spørger hun så. Jeg ryster blidt på hovedet og griner lidt. "Det var jo bare en undskyldning for at du ikke skulle opdage at jeg var i lufthavnen. Da jeres fly lettede gik der ca 5 timer før mit fly lettede" forklare jeg. Hun begynder at smile, men vinker så bagud. Jeg vender mig om. Great, mine forældre er kommet op i indkørslen. "Hej" siger Mira og smiler til dem. "Hej" svare mine forældre og Marie. Hun åbner døren så vi alle sammen kan komme ind. Vi tager vores sko og jakke af. Miras forældre kommer ud, efterfulgt af en lille pige. Eller, lille og lille, en pige på Maries alder. "Hej" siger de. "Hyggeligt endelig at møde jer" siger Miras mor og rækker en hånd frem. Det samme gør hendes far. Den mindre årige pige er gået hen til Mira. "Det her er Alberte, min lillesøster" siger Mira. Alberte rækker stille hånden frem. Hun er vidst lidt genert.

*Miras synsvinkel*

Jeg præsentere Alberte for Lukas, Birgit, Michael og Marie. "Kom da med ind i stuen" siger min far pludseligt og går. Alle følger efter ham. Vi sætter os ned. Mine forældre på 2 stole, Lukas og hans familie i sofaen, og mig også på en stol ved siden af sofaen. Mine forældre begynder at snakke med Lukas' forældre. Lukas rejser sig op og gør tegn til at jeg skal følge med. Ingen ligger rigtig mærke til at vi går. "Skal vi ikke gå en tur?" Spørger Lukas. Jeg nikker og går ud i entreen hvor vi tager sko og jakke på. "VI GÅR" råber jeg ind i huset.

"Nåh, hvordan er det så at være i Danmark?" Spørger jeg. "Det er rart! Danmark er et virkelig hyggeligt land" svare Lukas. vi går lidt videre i tavshed. Jeg kan mærke der er et eller andet galt med Lukas. Pludselig stopper Lukas op. Jeg kigger lidt forvirret op på ham. "Hvad så?" Spørger jeg ham. "Jeg kan virkelig, virkelig, virkelig godt lide dig" svare han og før jeg når at blinke, er hans læber på mine. Først er jeg lidt forvirret, men så kysser jeg med. Jeg får en eller anden underlig følelse i maven. En følelse af at der går et stød igennem min krop. Den følelse jeg så tit havde i Berlin når jeg var sammen med Lukas. Jeg trækker mig fra kysset og smiler op til ham før jeg ligger mine arme rundt om ham. "Vil du være min?" Spørger han. "JA" svare jeg med det største smil på. Han krammer mig trygt ind til ham. Er det overhovedet lovligt at være så forelsket i en dreng?

Lukas og Mira, Mira og Lukas. Det kan jeg godt vænne mig til.