You and me, Lukas Rieger

Afsted til Berlin

Kender vi ikke alle det med at man bliver vækket af ens dumme alarm? Den der bip bip bip lyd. Jeg er IKKE fan... Jeg åbnede mine øjne og tog min mobil ud af laderen for at slukke alarmen. Jeg kiggede på klokken og så at den var 9. To timer til Katja og hendes familie vil komme og hente mig. Jeg gik hen og fandt noget undertøj og noget tøj. Det blev til mine lyse bukser, hvide Calvin Klein t-shirt, hvide ankelstrømer og sort bomber jacket. Jeg lagde lidt concealer og det var det. Lige da jeg skulle til at åbne min dør kom mor ind. Jeg fik et lille chok og hoppede lidt baglæns. "Godt du er vågen" sagde hun og grinte lidt. Jeg smilte. "Der er morgenmad" sagde hun så. Jeg gik med hende nedenunder. Jeg satte mig ved siden af far og overfor mor. "Har du husket det hele?" Spurgte min mor. "Jeg mangler kun lige at ligge min oplader ned" svare jeg. Hun nikker og vi spiser videre. Vi snakker om alt muligt forskelligt. Efter 1 time bankede det på døren. "Jeg åbner" sagde jeg og rejste mig. Jeg gik ud i gangen og åbnede. I døren stod Katja og hendes forældre. "Heeeeej" sagde jeg og gav dem et kram. De krammede igen. Mine forældre kom ud. De snakkede lidt sammen. Imens gik Katja og jeg op på mit værelse. Jeg tog mit sorte net og lagde min oplader til mobil og computer ned i. Min computer lå i min kuffert, så den skulle jeg ikke pakke. Jeg tog min kuffert og mit net og gik nedenunder igen. "Er I klar piger?" Spurgte Susanne. Vi nikkede. Jeg tog mine sorte Rihanna creepers på. "Farveeeeel" sagde jeg og krammede mine forældre. "Farvel skat, hyg jer" sagde min far med et smil. "Farvel Berte" sagde jeg da jeg krammede Alberte. Jeg tror at jeg vil komme til at savne Alberte mest da vi er sammen like hele tiden når vi begge to er hjemme. Jeg tog min kuffert og mit net og fulgte med Susanne, Peter og Katja ud. Jeg lagde min kuffert ind i bagagerummet og satte mig ind på bagsædet ved siden af Katja. Bilen begyndte at kører ud af indkørslen og lidt efter kunne man ikke se mit hus længere. Vi skulle sidde i bilen i ca 40 minutter før at vi var i lufthavnen. "Mira" halvråbte Katja pludseligt. "Årh chok!" Sagde jeg og hoppede lidt. Hun begyndte at grine og jeg grinte selvfølgelig med. Endelig, da vi blev færdige med at grine efter 2-3 minutter var vi i lufthavnen. Vi fandt en parkeringsplads, tog kufferterne, låste bilen og gik hen imod indgangen.

"Er I klar piger?" Spurgte Susanne da vi var i gaten og ventede på at blive lukket ind i flyet. Katja og jeg nikkede spændte. Endelig blev døren åbnet, og vi måtte komme ind i flyet. Det var sådan nogle tremandssæder, så for at der ikke var en der skulle sidde alene sad Katja's forældre bag os. Katja ville gerne sidde ved vinduet, så det fik hun lov til. På min anden side sad der en ældre dame og læste et eller andet blad.

"Ihhh" sagde Katja og jeg i munden på hinanden da flyveren lettede. Katja tog hendes mobil frem og satte hørertelefoner i. Hun gav mig den ene og jeg satte den i øret. Det var Shawn Mendes hun havde sat på! Vi er begge to helt vilde med ham! Da vi havde hørt 3-4 af hans sange faldt jeg stille og roligt i søvn. Pludselig var der en som skubbede lidt til mig. Jeg åbnede mine øjne igen. "Vi er her nu" sagde Katja og smilede til mig. Okay hvad? Jeg var jo dårligt nok faldet i søvn? Eller var jeg? Det kan også vær ligemeget, hovedsagen er den at vi nu er i Berlin!