Alma^^^^
Vi vågner rimelig sent
da vi var oppe til klokken 3. Vi hjælpes af med at lave morgenmad. Under morgenmaden snakker og griner vi. Vi går op og tager tøj på.
Julie's tøjOgså tager Clara og jeg ellers bare hjem. Jeg træder ind af døren og ser Gerd-Anne stresse rundt " øh hvad sker der" spørger jeg "det bare fordi Marcus og Martinus skal til Sverige i morgen så vi skal lige have pakket" til Sverige i morgen ,men jeg havde lige planlagt at jeg ville invitere Martinus på skovtur også fortælle ham det. Martinus kommer løbende ned af trappen han siger bare "hej Julie" og løber så ind i stuen. Det faktisk det første han har sagt til mig siden festen. Jeg går ind i stuen og siger til Martinus " Martinus kan vi ikke lige snakke sammen" han kigger mærkeligt på mig, men rejser sig alligevel. Vi går op på mit værelse. Mig hjerte hamrer løs, hvad hvis han ikke har det på samme måde. "Hvad var der" spørger han lidt irriteret " øh hvorfor har du ignoreret mig" fordi jeg kender til dine følelser og jeg er ikke klar endnu" han går bare og der står jeg med åben mund, jeg mærker tårerne presse på. En glider langsomt ned og det udvikler sig hurtigt til et helt vandfald. Jeg lægger mig i min seng og græder ned i puden. Efter et par minutter mærker jeg en hånd der ager mig på ryggen. Jeg sætter mig op og kigger ind i Marcus brune øjne. "Hvas sker der" spørger han og jeg fortæller ham det hele. Han kigger alvorligt og fortæller " Øhm her for et halvt år siden havde Martinus faktisk en kæreste, Alma hun var virkelig smuk og de to var det perfekte par. Men så en dag blev Alma syg meget syg. Hun lå på hospitalet i flere uger, men hendes liv stod ikke til at kunne redde. Hun gik bort den 23 november. Martinus har været knust lige siden, han har bare skjult det bag en facade. han savner hende forfærdeligt meget. Men siden du kom er han helt forandret, han er glad igen. Giv ham tid og han vil indse at det er på tide at komme videre." Historien går lige ind i hjertet på mig. Har jeg lagt an på en dreng der er i sorg over sin afdøde kæreste. En bølge af skyldfølelse rammer mig. Jeg løber ned og giver Martinus en kæmpe krammer han kigger chokeret på mig " vi er bare venner" siger jeg og han smiler og siger "gode venner"...
Dette kapitel er lavet til ære for @alma-gunnarsen som er Alma i historien 😂 PS det altså ikke hende på billedet 😂❤️
Snart 1k 😱
del historien 🙏❤️Stem og kommenter hvis i vil have mere 🙈❤️
VOCÊ ESTÁ LENDO
The best summer ever ( Marcus and Martinus)
FanficJulie er en 15 årig pige der er kæmpe fan af Marcus og Martinus. I sommerferien skal hun på en slags sprogrejse i Norge. Hun skal bo hos en norsk familie, men det ikke en helt normal familie da to af børnene er superstjerner....