The best summer ever ( Marcus and Martinus)

Nej ik det...

Pludselig begynder Martinus at vakle lidt. Han falder, mit hjerte går i stå.....

Før jeg ved af det er han omringet af vagter. De bærer ham ud backstage. Jeg løber hen og omfavner ham. "MARTINUS, MARTINUS DU SKAL VÅGNE" jeg rusker i ham, men det hjælper ikke spor. En vagt tager mig væk fra ham. Tårerne for frit løb og jeg sidder bare og hulker. Marcus kommer hen til mig og giver mig en krammer. Nogle mænd kommer ind med en båre og lægger Martinus op på den. Jeg må ikke komme med da der kun er plads til to og det bliver så Marcus og Kjell-Erik. En af scene arbejderne kommer hen til mig "vil du ikke fortælle hvad der er sket til fansene " jeg nikker og for en mikrofon. Da jeg træder ud på scenen kigger de allesammen med store øjne på mig, nogle græder andre skriger. "Hør her " begynder jeg "som i nok ved er Martinus faldet om" de fleste nikker "han er blevet kørt på hospitalet " nu bryder endnu flere ud i gråd "så vi må desværre aflyse koncerten da Martinus ikke er i stand til at optræde. Dørene bliver åbnet om nogle få minutter og til jer fangirls bedes i venligst lade vær med at tage hen til værken hospitalet eller deres hotel " så går jeg stille ud fra scenen. "Skal jeg ikke køre dig tilbage til hotellet, Martinus må nemlig ikke få besøg lige nu " spørger en af m&ms bodyguards, jeg nikker bare og følger med. Jeg orker ikke tage mit tøj af så jeg lægger mig bare i sengen. Tårerne triller ned af mine kinder da jeg kigger over på Martinus tomme plads. Hvorfor lige ham hvorfor var det ikke mig der faldt om. Jeg falder i søvn. Da jeg vågner skynder jeg mig afsted. Jeg skifter ikke en gang tøj. Da jeg kommer ned i receptionen bestiller jeg en taxi til hospitalet. I mens jeg venter snupper jeg lige et æble. Endelig er jeg fremme ved hospitalet. Jeg løber op til den der reception og siger "jeg skal besøge Martinus Gunnarsen " hun nikker og siger "og hvem er du så" jeg svarer hurtigt "hans kæreste " hun griner og siger "du den 20 der siger det, farvel " siger hun og vinker "men jeg er altså den rigtige " indvender jeg "helt klart og nu må du meget gerne gå det ikke en legeplads " siger hun skarpt "hun kender ham rigtig nok " jeg vender mig om og der står Marcus og Kjell-Erik. Damen bliver bare mundlam og kigger ned i bordet. Jeg følger med dem ind i et rum, der ligger Martinus helt stille med en masse apparater rundt omkring sig. Jeg tager hans hånd. Sådan sidder jeg bare i flere timer. Pludselig ringer min mobil. Jeg går ud af rummet og tager den.
Julie=J
Damen= D

D= er du Julie Nielsen
J= ja det er jeg
D= det gør mig ondt, men Sara Nielsen, Viktor Nielsen, Peter Nielsen og Susanne Nielsen. Gik bort i løbet af de sidste to dage. Efter de kørte galt torsdag aften.
Opkald slut
Jeg har lige mistet min familie. Tårerne vælter ned, på det værst tænkelige tidspunkt har jeg mistet min familie. Hvis jeg mister Martinus nu er jeg totalt lost. Jeg går ind på stuen igen og græder ned i Martinus dyne. Pludselig mærker jeg nogle arme omkring mig. Jeg kigger op og ind i et par brune øjne, Martinus brune øjne. "Du vågen" siger jeg "ja det er jeg "siger han og kysser mig på håret. En læge kommer ind og undersøger Martinus. Før jeg ved af det er vi alle tilbage på hotellet. "Hvorfor græd du egentlig så meget på hospitalet "spørger Martinus "min familie er gået bort "siger jeg hurtigt "det gør mig virkelig ondt"siger Martinus. Jeg knækker og tårerne står i store strømme ned af mine kinder. Han giver mig en ordentlig krammer. "Jeg snakker lige hurtigt med min far "siger han, jeg nikker. Efter cirka 5 minutter kommer de hen til mig "hør her Julie vi tager til Danmark i morgen og finder ud af det hele "  Siger Kjell-Erik. Jeg nikker og Martinus kommer hen og krammer mig. Jeg falder i søvn i Martinus beskyttende arme.....

Lidt trist afsnit, men i det mindste er Martinus ok💕

Stem og kommenter hvis i vil have mere 🙈❤️