Julie er en 15 årig pige der er kæmpe fan af Marcus og Martinus. I sommerferien skal hun på en slags sprogrejse i Norge. Hun skal bo hos en norsk familie, men det ikke en helt normal familie da to af børnene er superstjerner....
Julie's familie ^^^^ Jeg vågner. Det er fredag, men ikke hvilken som helst fredag. Det er Idag jeg skal tage afsked med min familie. Jeg tager stille tøj på. Julie's tøj
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg spiser ikke noget morgenmad, da jeg simpelthen ikke kan få noget ned. Det er kun en af de voksne fra børnehjemmet der skal med til begravelsen. Vi kører afsted i en sort bil. Grusset larmer da vi kører ind foran kirken. Præsten byder os velkommen og fører os ind i kirken. Der står fire hvide kister. Jeg fælder en tåre og lægger så en buket blomster på hver af kisterne. Folk begynder at strømme til. jeg kender de fleste. De hilser alle og siger "jeg kondolerer" eller "kære Julie det forfærdeligt, vær stærk ". Men der ser jeg en person der altid kan få mig til at smile. Martinus kommer gående, jeg løber hen til ham og ind i hans favn. Vi står og krammer i et minuts tid, da vi bliver afbrudt af præsten som beder folk sætte sig ned. Hun begynder med "vi er Idag samlet for at sige farvel til Sara, Viktor, Susanne og Peter Nielsen " hun holder lige en kort pause og fortsætter "de var alle fantastiske mennesker. Viktor som i en alder af bare 10 var den første der måtte lade livet. Han var en glad og smilende dreng, en rigtig lillebror type. Han kunne få smilet frem på alle og enhver " jeg nikker bekræftende, det var den helt rigtige beskrivelse af min lillebror. "Og så var der Sara som kun lige var fyldt 13. Hun var smuk og stærk, og hun kæmpede til det sidste. Sarah har altid været den lidt drengede type og efter 8 års kampsport kan jeg godt forstå at ingen rigtig havde lyst til at modsige hende " Sara var nok den stærkeste person jeg har mødt "Sara, Viktor og Julie's mor måtte også lade livet. Susanne eller hendes rigtige navn Sashenka. Hun var født i Rusland, men flyttede til Danmark som 14årige. Hun var en fantastisk mor og kone. Hun var en virkelig god kok og lavede med glæde mad til flere, så man vidste altid hvem man skulle ringe til når man manglede en kok " Det var min mor. Hun har altid været en rollemodel for mig. Hun var ufattelig smuk og strålede som en sol. " Og så til sidst familiens overhoved Peter. Han var en mand der elskede sit arbejde. Han var aldrig syg og mødte op på arbejdet hver dag med et smil på læben. Selvom han gik meget op i hans arbejde havde han også tid til at være sammen med hans familie. Han var en rigtig god far" min far begravede sig i arbejde, men han var stadig en god far. Præsten afslutter begravelsen og kisterne bliver båret ud. Jeg hjælper med at bære Sara og Viktor. De bliver lagt i graven, jeg klamrer mig op af Martinus mens de stille bliver gravet ned. Da den sidste skovl jord bliver lagt på bryder jeg sammen. Tårerne vælter ned af mine kinder. Martinus trøster mig, der findes intet så trygt som Martinus arme. Vi går stille hen til det sted hvor vi skal have noget at spise og en kop kaffe. Jeg sidder ved siden af Martinus. Da vi har spist og kaffen er blevet serveret, er det min tur til at holde tale. "Tak fordi i alle er kommet. Nu vil jeg lige sige et par ord. Jeg mistede jo min familie får meget kort tid siden. Viktor og Sara var to helt forskellige personer, men de var begge mine yndlings søskende. Mor har altid været der for mig og mine søskende. Hun lærte mig at lave mad og hun lærte mig de russiske børnesange hun havde hørt da hun var lille. Far var tit på arbejde eller forretningsrejser, men han havde altid en gave med hjem. Jeg elsker min familie og det vil jeg altid gøre " en tåre triller ned af min kind da jeg siger det sidste. Nu det ved at være tid til at sige farvel til familien Gunnarsen. Kjell-Erik kommer hen sammen med damen fra børnehjemmet. "Hør her Julie. Vi har set lidt på det og vi tror du vil have det bedre i Norge hos familien Gunnarsen " Siger damen. Jeg skriger nærmest ar glæde . Vi kører hen og henter mine ting og tager så til Norge..
Hvorfor fik Julie lov til at komme med til Norge alligevel? 🙊
Tusinde tak for 2k, det betyder virkelig meget ❤️❤️🙈
