Julie er en 15 årig pige der er kæmpe fan af Marcus og Martinus. I sommerferien skal hun på en slags sprogrejse i Norge. Hun skal bo hos en norsk familie, men det ikke en helt normal familie da to af børnene er superstjerner....
Jeg vågner i Martinus trygge arme. Jeg lister stille ud på badeværelset. Da jeg kigger mig i spejlet, er det ikke noget kønt syn mine øjne er hævet og det ser ud som om jeg har grædt. Også husker jeg det hele. I dag skal vi til Danmark. Danmark hvor jeg er født og vokset op. Danmark hvor jeg sagde mit første ord og tog mit første skridt. Danmark hvor jeg lærte at læse og regne. Danmark hvor jeg blev storesøster. Danmark mit hjem. Jeg tager tøj på og lægger noget makeup. Julie's tøj
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Vi kører ud til lufthavnen. Før jeg ved af det er vi på et fly til København. Regnen slår på de små runde ruder i flyet. I lufthavnen står der ingen og venter på os. "Farvel Julie. Vi kommer alle og henter dig i lufthavnen når du kommer hjem, det lover jeg" var det sidste min mor sagde til mig. Vi kører med en taxi hen til vores hotel. Vi er der kun i meget kort tid før vi kører hen til min advokat. Marcus og Martinus venter på hotellet. Jeg træder ind af en dør der sidder min advokat, en dame der nok er fra kommunen og en mand der nok er en bedemand. Advokaten rækker mig mine forældres testamente. som jeg havde regnet med står der kun mit og mine søskendes navne, men da det kun er mig der lever for jeg alle mine forældres penge. Bedemanden og jeg aftaler at holde en begravelse for dem alle på fredag. Så er der det sidste problem hvor skal jeg bo? Mine bedsteforældre er døde får længst og begge mine forældre var ene børn. Så siger Kjell-Erik noget får første gang i dette møde "vi kan godt adopterer hende" damen fra kommunen rynker panden og svarer så "det kan i måske om et halvt år når hun er kommet sig " Fedt jeg har lige mistet min familie og må nu ikke se min kæreste eller hans familie før om et halvt år. Før jeg ved af det sidder jeg i en bil på vej til et børnehjem. Jeg bliver vist ind på et værelse der er fire senge, skal jeg sove sammen med fire andre 😳. Børnehjems værelset
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg pakker mine ting ud. Da jeg er færdig bliver der råbt at der er mad. Jeg går ned og ind i spisestuen. Mindst 15 børn sidder og stirrer på mig. En dame siger "det her er Julie hun er ny her som i nok kan se" en pige gør plads til at jeg kan sidde ved siden af hende. "Mit navn er Katrine , vi skal bo på værelse sammen" jeg giver hende et falsk smil og begynder at spise. Da vi er færdige skal alle op på deres værelse. Jeg tjekker min mobil og ser Martinus har ringet 58 gange. Jeg skynder mig at ringe tilbage til ham. Martinus=M Julie=J
M: hej søde J: hej M: hvordan har du det ? J: forfærdeligt, min familie er lige døde, jeg må ikke se min kæreste i flere måneder og jeg er på et fucking børnehjem M: Julie, vi skal nok ordne det her J: det håber jeg virkelig M: jeg må gå nu vi ses smukke J: vi ses
Jeg knækker fuldstændig. Jeg vil bare væk fra det her skod sted. Jeg vil bare ligge i Martinus arme........
Jeg håber ikke at der er nogen der bliver stødt over det jeg skriver om børnehjemmet. Og jeg har overhovedet ikke noget i mod børnehjem eller dem der bor der. ❤️
