Jeg føler bare ikke det sammen for ham- Marcus og Martinus

Kapitel 2. Er du seriøs?!

Jeg trasker langsomt mod skolen. Jeg stopper op lige da jeg når skolegården, og tager en dyb ind ånding. "heej!" siger Marie glad og kommer løbende bag mig. "Hej" siger jeg og sukker. "Hvad så?" Spørger hun blidt. Hun er altid så sød ved mig, hvordan skal jeg dog nogen sinde klare mig uden hende! "Jeg skal... flytte" det sidste hvisker jeg næsten. "ahahah hvor er du sjov!" siger hun og flækker af grin som hun plejer. "Marie jeg mener det, jeg fik det af vide i morges" siger jeg. "hvad? du kan da ikke bare flytte!" siger hun lidt surt. "undskyld... men det er ikke mit valg" svare jeg. "hvor er du tarvelig!" næsten råber hun. "hvad kan jeg gøre?! det er da ikke MIG der vil flytte!" råber jeg. "nej... jeg ved det, undskyld men det er fordi jeg kan ikke leve uden dig" siger hun i mens en tåre triller langsomt ned af hendes kind. "jeg elsker dig så meget!" siger jeg, "du må ikke forlade mig!" hulker hun. "jamen jeg har intet valg" svare jeg. Vi står i hinandens arme lidt tid til klokken ringer. Vi går ind uden at sige et ord. Vi har lige fået frikvarter. Lige nu sidder Marie og jeg med armene om hinanden. Sådan sad vi det meste af timen, til vores lærer blev nødt til at skille os ad. "hvornår flytter du så..?" spurgte hun. "på fredag" sukker jeg. "ej det er allerede om to dage!" klager hun. "jeg ved det... vil du hjælpe med at pakke?" spørger jeg og kigger på hende med hunde øjne. " du ved jo jeg ikke kan modstå de øjne!" griner hun. "præcis, vil du?" spørger jeg. "ja selvfølgelig... vi skal jo bruge det sidste tid sammen" siger hun. Resten af skole dagen går med at kramme og snakke. klokken er 14.00 og vi har fri. "skal vi følges hjem? vi kunne jo begynde at pakke?" siger Marie og kigger spørgende på mig. "ja lad os gøre det" svare jeg. Vi trasker hjem hånd i hånd. Da vi når min lejlighed, låser jeg døren op. "hej Magnus!" råber jeg gennem hele lejligheden. "hej!" råber han tilbage. Hele huset er allerede fyldt med flytte-kasser. "nå skal vi komme i gang?" spørger jeg. "ja, du har så mange ting... det her kommer til at tage tusind år og en madpakke!" griner hun. Vi løber op af trappen og ind på mit værelse. I min dobbelt seng ligger der nogle flyttekasser. "jeg tænker vi starter med tøj, sko, tasker osv.?" siger/spørger jeg. "shit en krig!" sukker hun og smider sig i sengen. "kom så dovne, vi skal jo blive færdige ikke?" griner jeg. vi sætter musik på og begynder. alt mit tøj i 2 store flyttekasser og sko, tasker og jakker i 1 stor flyttekasse. Efter 3 timer er vi færdige med mit walk in closet. "jeg er helt færdig, vi må klare resten i morgen!" sukker jeg og kaster mig i sengen ved siden af Marie. "same!" siger hun. Klokken er nu 19.00 og vi sidder om spisebordet og spiser, mig, mor og Magnus. "glæder i jer?" spørger mor og kigger afventende på mig og Magnus. "ja det bliver sjovt" siger jeg. Magnus nikker bare. "det skal nok blive godt... men jeg har snakket med flyttemændene og de kommer i morgen. Så vi skal allerede flytte i morgen" siger hun stille. Jeg nikkede stille. "nå men så må jeg vel hellere pakke det sidste sammen..." siger jeg stille og rejser mig. Klokken er 23.45 og jeg er endelig færdig med at pakke. Jeg har aftalt med Marie at hun kommer i morgen når vi køre. Jeg går i seng med verdens værste følelse i kroppen. Følsen af at forlade sin bedste veninde.