Jeg føler bare ikke det sammen for ham- Marcus og Martinus

Kapitel 3. Farvel betyder ikke for evigt!

klokken er 08.48... igen underligt tidspunkt. Jeg står op, og tager tøj på. Det bliver bare en hvid play T-shirt med sort hjerte og nogle sorte kontorbukser. Jeg tager bare det samme makeup på som i går. Jeg springer ned af trappen og ud i køkkenet, og snupper et æble. "hvornår køre vi?" spørger jeg. "Om 20 min" svare min mor og smiler til mig. Der er nu gået 15 min og Marie er kommet. "Jeg kommer til at savne dig!" græder hun. "ilm! du skal komme og besøge mig!" tuder jeg og ja som i kan fornemme er det her virkelig svært at sige farvel til en man har kendt hele sit liv. "Karo vi skal køre nu!" råber Magnus. Jeg sukker mig og kigger Marie i øjnene. "Lov mig at vi holder kontakten, jeg vil ikke miste dig!" græder jeg. "Det lover jeg!" siger hun og lægger armene om mig. Jeg sætter mig ind i bilen. "Farvel" græder hun. "Hey! farvel betyder ikke for evigt!" siger jeg og smiler stille til hende. "Jeg elsker dig!" siger hun. "Jeg elsker ogs dig, vi ses!" og da jeg har sagt det smækker jeg bildøren, og bilen triller ud at indkørslen. Nu starter mit nye liv for alvor. "hvor længe skal vi køre?" spørger Magnus. "8 timer" svare min mor. Jeg sider og høre musik, jeg høre min yndlings sang 'Purpose' med Justin Bieber. Vi er endelig fremme, foresten så skal vi bo i Trofors. Ja... aldrig hørt om det hahah ej det skal nok blive godt. Vi bor i et stort hvidt villa hus, og lige ved siden af ligger endnu et hvidt villa hus. Jeg har set et par drenge og en lille pige løbe rundt i haven med en fodbold. Ikke at jeg stalkede dem eller noget, meeen det gjorde jeg. De er faktisk ikke helt grimme, lad os håbe at alle drenge i Trofors er lige så pæne. Ahah ej, lidt for meget. Men det kunne da være fedt nok. Klokken er 20.00 og jeg sidder i min vindueskarm og nyder udsigten. Pludselig bliver lyset tændt i værelset overfor mit, det er ham drengen jeg så i haven. jeg kigger lidt på ham, men puludselig vender han sig og ser jeg sidder glor på ham. PINLIGT!! han griner, og sætter sig i sin vindueskarm med et stykke papir. Han viser papiret i vinduet 'hej' står der. jeg finder noget papir og skriver 'hej?'. han skriver noget mere 'snap?'. øhh whaaat?? jeg svare bare 'næh' og smiler flabet til ham. 'du er rigtig hard to get huh?' står der. 'næh faktisk ikke.. kan bare ikke lide try harders' skriver jeg og griner lidt. 'er jeg en try harder?' står der på den næste. 'ja... hvad hedder du?' skriver jeg. 'Marcus gunnarsen, søg på google' står der. 'jeg er ikke dum din knold jeg ved godt hvem du er... en try harder!' skriver jeg flabet tilbage. 'hør! søde, giv min nu din snap... du fortryder det vis du ikke gør det' skriver han. 'fint, men kun så jeg får fred! (karoline2103)' skriver jeg og sukker. 'tak<3' skriver han kort. han hopper ned fra vindueskarmen og åbner vinduet og trækker gardinerne for. Hvad fanden skete der lige. jeg har lige givet min snap til en tilfældig person... omg! nå så må jeg vel bare vente på han skriver til mig...