Jeg føler bare ikke det sammen for ham- Marcus og Martinus

Kapitel 13. Nu slår jeg til.

*marcus's synsvinkel*
"Hvad sker der lige der ude?" Spørger Alex overrasket. "Det var jo ikke min skyld! Jeg ville jo ikke såre dig!" Råber Kasper. Såre hende? Hvad? Kender de hinanden?! Vi går stille der ud. "Du kunne i det mindste have sendt en sms eller noget!" Råber hun tilbage. "Jeg turde jo ikke!" Råber han igen. "Jeg troede virkelig jeg endelig var sluppet for dig dit fjols! Men så dukker du kraftedme op og ødelægger hele den her weekend på 1 time!" Skriger hun. Nu slår jeg til. "Karo, rolig nu! Hvad så? Hvad sker der?" Spørger jeg og går hen og giver hende et langt kram. "Kan vi lige snakke sammen? Alle sammen?" Spørger hun på kanten til at græde. "Ja selvfølgelig, kom vi går ind i stuen." Siger jeg stille og slipper hende. Vi sidder alle i sofaen i stilhed. Pludselig rejser Karoline sig og stiller sig foran os alle. "Jeg vil bare lige forklare hvad der skete..." siger hun stille. Vi nikker som tegn til at hun bare kan fortælle. "Det hele startede i Oslo for et år siden.. for den gang gik mig og Kasper i klasse sammen" siger hun og kigger såret på Kasper. Jeg kigger overrasket på Kasper. "Og vi var kærester... og så en dag var han ikke i skole, han var ellers aldrig syg! Så jeg tænkte 'han kommer sikkert i morgen' men nej, det gjorde han ikke..." hun holder en pause og trækker vejret dybt. "Han kom heller ikke dagen efter det... der gik en uge og han havde ikke været i skole, jeg havde skrevet og ringet hver dag. Men han svarede ikke. Da der var gået 3 uger kom vores skoleinspektør ind og sagde at Kasper ikke kom mere, fordi han var flyttet her til... uden at sige noget til mig. Jeg blev selvfølgelig ked af det og skrev til ham men beskeden ville ikke sende og ham havde blokeret mig" siger hun og begynder at græde. Jeg skynder mig op og kramme hende. Jeg kigger på Kasper som virkelig ligner en der ikke har det godt. "Hvad tænkte du på?!" Spørger jeg irriteret. "Jeg kunne bare ikke! Men hun glemte mig jo også kort tid efter?" Svare han flabet igen. "Kasper jeg synes du skal tage hjem!" Siger Seb og kigger strengt på ham. "Det havde jeg fandme Ogs tænkt mig! Jeg skal kraftedme ikke være her med den lille luder!" Siger han hårdt og går ind på sit værelse og smækker døren.