Jeg er normal... eller det siger folk i hvert fald. Men det er kun fordi folk ikke kender den rigtige mig. Jeg er træt hele tiden, og jeg ved ikke hvorfor. jeg er ked af det hele tiden, jeg ved ikke hvorfor. jeg er sur hele tiden, og gæt en gang, je...
*fredag morgen* Kender i det hvor man bare kan nærke man er ked af det og sur ? Men man ved ikke hvorfor? Jep sådan har jeg det lige nu! Jeg ved ik måske fordi alt bare går galt, og man føler at alt smuldre mellem fingrene på en? Jeg kan ik forklare hvad der sker. Jeg vågnede bare og var ked af det og sur.
Jeg rejser mig fra sengen, og tænker 'kan jeg ikke bare melde mig syg i dag?'. Men jeg vælger alligevel at tage tøj på.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg går langsomt ned i køkkenet og er lige ved at falde over mine egne ben på vej ned af trappen. "Lort!" Vrisser jeg. Jeg dumper ned på min stol og spiser lidt havregryn. "Hva' så er du klar til matematik prøven i dag?" Spørger Magnus muntert. "Prøve? Har vi fkn prøve?" Siger jeg overrasket. "Ja? Har du ikke læst op?" Spørger han forbavset. "Næh? Hvad rager det dig?" Spøger jeg surt.
*efter skole* "Hvad fik i? Jeg fik 12" Spørger tinus. "Jeg fik 10" siger Marcus stolt og smiler. "Jeg fik 7" siger Magnus mindst lige så stolt som Marcus. "Hvad med dig Esther?" Spørger Magnus. "Kan du ik være ligeglad?!" Snerre jeg. "Jo? Men hvad fik du?"spørge han igen. Altså vis jeg ikke svare bliver han ved med at spørger så jeg kan lige så godt sige det. "02?!" Siger jeg frustreret. "02?!!" Spørger de alle i kor. "Er i døve? Det var jo det jeg sagde!" Siger jeg surt. "Undskyld" mumler Marcus stille. Vi går videre i stilhed. "Hvorfor er du så sur?" Spørger Magnus. "Det kommer ik dig ved!" Vrisser jeg. "Slap dog af!" Næsten råber han. "Du skal ik råbe af mig!" Siger jeg højt. "Jeg gør hvad det passer mig! Så vis jeg vil råbe af dig, gør jeg det!" Råber han. "Hvad er dit problem?! Kan du ik passe dit eget liv i stedet for at passe mit?!"råber jeg igen og stopper op og kigger på ham. "Undskyld at jeg bekymre mig for min søster!" Råber han såret og går hjem. ____________________________________ Baseret på mit eget liv. Har en periode hvor jeg er ret sur og ked af det, så poster nok ikke så meget
