Kapitel 18

251 15 10
                                    

Jeg retter på min hvide skjorte og binder mine sko om for tredje gang.

Så går jeg nedenunder og stiller mig i åbningen ind til køkkenet. 

Vi skal køre om fem minutter. Før var jeg nede og købe en blomsterkrans der er virkelig flot, til Louises kiste. 

"Er du klar skat?" Mor klemmer blidt mine skuldre. Hun har en knælang kjole på, et par nylonstrømpebukser og nogle sorte ballerinasko. 

"Ja. Ja det tror jeg nok."

Ti minutter senere sidder vi alle sammen i bilen. Også Emma. Hun sidder i midten imellem Marcus og jeg. 

Det tager ca. syv minutter at køre til kirken. Der holder allerede en masse biler ude foran. Dørene står åbne og der sidder allerede en masse mennesker derinde. 

Da jeg går ind i kirken med Marcus knuger jeg den bog jeg har i hånden ind til mig. 

Og du tænker sikkert hvad jeg skal bruge en bog til mig? Ja, det får du at se. 

Lukas og Lisa står oppe ved kisten. Deres hænder er flettede sammen, nurgh. 

"Hej." Marcus og jeg får lagt kransen ved siden af kisten. Der er allerede fyldt med blomster over det hele. 

"Hej." jeg krammer Lisa og Lukas. Så begynder kirkeklokkerne at ringe. 

Jeg sætter mig ned ved siden af mor, far og Linda. De sidder på forreste række. 

Emma sidder på mors skød. Det ligner hun keder sig lidt. 

Jeg sætter bogen på den der holder ting, hvor man normalt sætter salmebøger. 

Der står allerede en salmebog, så jeg skubber den forsigtigt til siden.

En præst går op til kisten og stiller sig ved alteret. Hun rømmer sig inden hun begynder at snakke. 

"Og nu vil nogle af Louises venner, og hendes kæreste holde nogle taler." Præsten træder til side. 

Lukas går op til alteret og holder sin tale. Så Lisa. Og så Marcus. 

Han slutter med; "Det er så pisse uretfærdigt!" og så sætter han sig ned igen. 

Og så er det min tur. Jeg tager min bog med. Den hedder 'A World Of Poetry' og jeg fandt den på biblioteket i går. Jeg har fundet et virkelig godt digt. 

Jeg dropper fuldstændigt den tale jeg har planlagt og begynder at sige det der falder mig ind. 

"Jeg elskede virkelig Louise. Og det vil jeg altid gøre. Men der var en hel liste med ting hun gerne ville gøre, men aldrig fik gjort. 

1. Besøge sin far i fængslet. Og det fik hun heldigvis gjort. 

2. Rid en hest. Det nåde hun ikke.. Men ja. 

3. Løs en rubiks terning. Og det gjorde hun faktisk! Den sidste aften jeg var sammen med hende, og efter flere timer løste hun den.

4. Sov under trappen. Det fik vi også gjort. Og hold kæft jeg fik ondt i ryggen.

5. Vær en idiot i offentligheden. Ja.. Altså det har hun måske gjort et par gange. 

6. Skriv en bog (eller i det mindste prøv). Og det tror jeg ikke hun gjorde.

7. Tag på camping. Hun opholdt sig i en campingvogn i få timer, og så var det mål jo.. Ja, færdigt. 

8. Hjælp en hjemløs. Vi gav en mand uden et ben hundrede kroner og et stykke pizza.

9. Bliv forelsket (Done). Ja.. 

10. Dans 'Macarena' i offentligheden. 

11. Føl mig selv som det lykkeligste menneske på jorden. Og det ved jeg ikke om hun følte sig som.. Men det vil jeg da håbe!

Og nu, til sidst, har jeg et digt." jeg rømmer mig og bladrer rundt i bogen.

"Det hedder Blackbird. 

  Blackbird singing in the dead of night
Take these broken wings and learn to fly
All your life
You were only waiting for the moment to arise

Blackbird singing in the dead of night
Take these sunken eyes and learn to see
All your life,
You were only waiting for the moment to be free

Black bird fly, black bird fly
Into the light of the dark black night

Black bird fly, black bird fly
Into the light of the dark black night

Blackbird singing in the dead of night
Take these broken wings and learn to fly
All your life
You were only waiting for this moment to arise
You were only waiting for this moment to arise
You were only waiting for this moment to arise.

Hold kæft jeg elsker dig Louise!" en tåre løber ned af min kind imens jeg går ned til bænken igen. Mor, far og Linda krammer mig. Da jeg krammer Linda minder hun mig om Louise.. 

Præsten kommer tilbage med en skovl og en lille spand. 

"Af jord blev du skabt.. Til jord skal du blive.. Og af jord vil du igen genopstå." Præsten øser jord på kisten. Så stiller hun spanden væk igen. Vi beder alle sammen og så skal kisten bæres ud.

Efter kisten er blevet hejst ned i jorden tager nogle af gæsterne hjem til Linda for at drikke en kop kaffe eller sådan noget. 

Jeg savner virkelig Louise. Suk. 

-----------------

Jeg hader mig selv for at 'dræbe' Louise, hmmmmmmmmmmmm

Heartbeat (M.G) (Afsluttet)Where stories live. Discover now