Heartbeat (M.G) (Afsluttet)

Kapitel 19

Mig og Marcus er i gang med vores første koncert her efter Louise..

Marcus går ud fra scenen og smiler til mig. En kvinde i sort tøj kommer ind med en stol som jeg sætter mig på.

"For lidt over en måned siden.. Døde min kæreste Louise. Og hun betød virkelig meget for mig. Og jeg håber at hun sidder deroppe og kigger på os alle sammen og høre den sang jeg vil synge for hende. Den hedder Tears In Heaven af Eric Clapton." jeg rømmer mig og holder mikrofonen op til munden igen.

"Would you know my name

If I saw you in heaven?
Would it be the same
If I saw you in heaven?

I must be strong
And carry on
'Cause I know I don't belong
Here in heaven

Would you hold my hand
If I saw you in heaven?
Would you help me stand
If I saw you in heaven?

I'll find my way
Through night and day
'Cause I know I just can't stay
Here in heaven

Time can bring you down
Time can bend your knees
Time can break your heart
Have you begging please, begging please

Beyond the door
There's peace I'm sure
And I know there'll be no more
Tears in heaven

Would you know my name
If I saw you in heaven?
Would you be the same
If I saw you in heaven?

I must be strong
And carry on
'Cause I know I don't belong
Here in heaven

'Cause I know I don't belong
Here in heaven." jeg tørrer mine øjne og ser ud over alle dem der er kommet. Marcus kommer ud på scenen igen og vi slutter koncerten.

Da jeg kommer ud backstage går jeg direkte i armene på far. Endnu et par tårer løber ned af min kind.

"Martinus, det var virkelig godt." siger far og smiler til mig. Jeg nikker langsomt og sætter mig i en eller anden sofa.

Jeg begraver mit hoved i hænderne og mærker tårene der presser på. Mine øjne svier og jeg prøver at gnide dem i mine hænder.

Jeg mærker en hånd på min skulder, og helt inden i, håber jeg at det er Louise der sidder ved siden af mig, klar til at give mig et kram og muntre mig op.

Men det er Marcus.

Jeg ligger min ene arm om ham og hviler mit hoved på hans skulder.

"Martinus, det var virkelig godt!" jeg nikker bare langsomt.

Da vi kommer tilbage på hotellet går far og Marcus i seng men jeg kan slet ikke sove. Jeg ligger i virkelig lang tid og tænker på alt muligt.

Så finder jeg min telefon frem og kigger på billeder af.. Louise.

"Bro. Det hjælper ikke at kigge på billeder af hende." hvisker Marcus ovre fra sin seng. Jeg slukker hurtigt min telefon og vender mig om mod ham.
"Hvordan vidste du at.." Marcus tysser på mig fordi jeg snakker rigtig højt.

"Undskyld." hvisker jeg. Marcus sætter sig op i sin seng og trækker en tshirt over hovedet.

"Marcus hvad skal du?" jeg kigger undrende på ham, men Marcus svarer ikke. 

Han samler et par bukser op fra gulvet og trækker dem på. Så tager han sine sko op og rejser sig lydløst op.

"Kom nu bare med!" hvisker Marcus og går hen mod døren.

Jeg tager noget tøj på, og rejser mig fra sengen. Jeg følger efter Marcus ud af døren og lukker den forsigtigt efter mig.

"Men hvad nu hvis far vågner?" siger jeg lavt.

"Det er da ligemeget med far lige nu.." Marcus trykker på elevatorknappen. Der går tyve sekunder ca. før den er kørt op til vores etage. 

Da vi går der i lobbyen, forsvinder alt omkring mig. Jeg kan ikke mærke noget. Det eneste jeg kan gøre, er, at følge efter Marcus' skikkelse. 

Marcus tager fat i mit håndled og trækker mig med udenfor. Luften er kold, og jeg gyser. 

"Marcus fortæl mig nu hvad vi skal!" 

"Se!" Marcus peger op på den skyfri stjernehimmel. Jeg kigger der hvor han peger og kigger på en stor stjerne.

Og det er først, lige i det øjeblik, at jeg indser at Louise er væk for altid.

------------------

Bogen er slut! Wow.. 

Men tusind tusind tusind tak for at du gad at læse med!

Det betyder sindsygt meget!

Men lad være med at fjerne bøgerne fra jeres læselister, eller hvad man nu kalder det, fordi jeg kommer nok til at opdatere om en ny bog jeg kommer til at skrive. <3

Men igen, tak fordi at i gad læse med! <3333

(Redigeret: 18-07-2018)