Heartbeat (M.G) (Afsluttet)

Kapitel 1

"Penalhus? Drikkedunk?" jeg nikker og kigger fraværende ud af vinduet.

"Jeg henter dig her efter skole." Mor kysser mig på kinden inden jeg stiger ud af bilen.

Det er en kold vinterdag. Himlen er helt klar og solen skinner imens den smelter sneen.

Jeg knuger papiret i hånden imens jeg går mod 9.a hvor jeg skal gå.

Døren står på klem da jeg kommer derhen. Jeg tager en dyb indånding inden jeg skubber døren op og træder ind.

Et par blikke vendes imod mig da jeg lukker døren bag mig. I to minutters tid står jeg bare og kigger akavet rundt. Og så, endelig, ringer klokken og læreren kommer ind.

"Hej! Du må være Louise?" jeg nikker bare og kigger ned på mine sko.

"Vil du fortælle lidt om dig selv?" jeg nikker igen og kigger op og rundt på de andre.

"Jeg hedder Louise. Jeg er 15 år gammel og.. Jeg har.. Lungekræft.." får jeg endelig sagt. Og så kigger jeg ned på mine fødder igen.

Vores lærer, Johanne, ligger sin hånd på min skulder. Jeg har mest af alt lyst til at ryste hendes hånd væk, men jeg gør det ikke.

"Det er vi meget kede af at høre, og vi vil alle sammen være her for dig." ja ja, klart..

"Du kan sætte dig ned ved siden af Martinus." hun peger på en dreng med lyst hår der sidder helt nede bagved.

Jeg nikker bare igen og går ned til min plads. Jeg sætter min taske ved det ene bordben og sætter mig på stolen.

Og så snegler matematiktimen sig ellers afsted.

I frikvarteret finder jeg min telefon frem fra min taske og går ind på Snapchat og ser Ab's story, ahaha.

"Skal du med ned i kiosken?" Det er Martinus stemme. (ved ikke om der er en 'kiosk' tæt på den skole der, men det er der nu, ahaha!)

"Æhh, ja okay." jeg finder min pung i min taske, putter min telefon og pung i min baglomme og følger efter Martinus ud af klassen, ud af gården og ned mod den der kiosk.

"VENT!" både Martinus og jeg vender os rundt. Marcus, Lukas og Lisa, der også går i klassen, kommer løbende.

"Vi joiner jer lige fordi de andre er sindsygt barnlige." siger Marcus og kører en hånd igennem sit hår.

"Du er da også mega barnlig?" Martinus kigger uforstående på Marcus der bare slår ham på armen.
Da Marcus skubber døren op til kiosken kommer der en mand frem bag fra sådan et 'gardin' der er bag ved kassen, Ahaha.
"Hey Al!" Marcus vinker kort til ham og fortsætter ind i butikken.

"Det er Ali og det er ham der har butikken." siger Lukas. Jeg nikker langsomt og følger efter de andre.

Jeg er virkelig sulten! Mor troede at der var en kantine på skolen, men nej, ofc not. (Igen, ved ikke om der er en kantine, hvis der er, er der ikke nu;))

Jeg køber noget broccolisalat der er gud, ahaha, og en af de der to pakkers træstammer fordi de også er gud. ;)

Så betaler vi alle sammen, bla bla bla, og går tilbage til skolen og sætter os på en bænk ude i skolegården.

Jeg åbner plastikbøtten og tager plastikgaffelen ud og begynder at spise min salat.

Imens snakker de andre om alt muligt imens jeg bare sidder og æder og tænker over ting....

"Louise.. Hallo!" Martinus vifter en hånd foran mit ansigt så jeg ikke har mine tanker et helt andet sted.

"Øhh, hvad?" jeg kigger forvirret på ham. De andre griner bare lidt.

"Vi snakkede lige om din sygdom." siger han og fjerner sin hånd.

"Min sygdom? Altså lungekræft?" Martinus nikker langsomt.

"Okay?" jeg åbner pakken med træstammer og tager en af dem ud.

"Altså, vil du fortælle lidt om det?" Lisa og jeg får øjenkontakt lige da hun har sagt det.

"Det er også okay hvis du ikke vil!" siger hun hurtigt og kigger væk.

"Nej nej, det okay. Jeg kan da godt fortælle lidt.." tøver jeg.

Og så begynder de alle sammen at snakke i munden på hinanden, om at jeg ikke behøver hvis jeg ikke vil osv osv.

"Men jeg kan godt fortælle jer lidt!" siger jeg, halv irriteret, ahaha.

"Jeg var elleve år gammel da vi tog til lægen og jeg fik konstateret lungekræft.

Og så blev det bare værre og værre.. Ja, og så er der ikke mere." slutter jeg.

"Men du kan godt trække vejret uden sådan en iltbeholder ikke?" spørger Lukas.

"Jo. Men jeg sover med sådan en maske så jeg kan få luft nok når jeg sover." han nikker langsomt.

Og så ringer klokken og vi går alle sammen til time.

-----------

Velkommen til min nye bog! :)))) Jeg håber at i kan lide introkapitlet eller hvad man nu vil kalde det. Det er lidt kedeligt, but who cares? Ej, ahaha.

Har i idéer til hvad der senere kan ske? <3

Bare skriv privat, eller i kommentaren! <33