One day I'll be good enough - Dansk *AFSLUTTET*

|Kapitel 8 - Er det ikke her du skal sige hvor meget du elsker mig?|

I've always been apart of those cool kids
I don't know pain the way that you know it now.

* Alexanders synsvinkel *

Han vendte sig langsomt om, med et spørgende udtryk. "Jamen hejsa Alexis, hvad skylder jeg besøget?" Siger han, nok mest for at lette stemningen.
Men det virker ikke, han har et blåt øje, og en flænge i læben,Det er nemt at regne ud hvad der er sket med ham.
Alle andre tror på hans løgn om, at være kommet i en slåskamp på vej til skole, men jeg ved godt der ligger mere bag det.

"Kan vi lige snakke sammen alene?" Spørg jeg nervøst, mens jeg står og fumler ved mit ærme, hvilket er en vane jeg gør, når jeg er nervøs. Jeg er glad for at der ikke er nogen der har kommenteret på, at jeg altid har langærmede trøjer på.

"Selvfølgelig" svarer han, mens han kigger spørgende mig, jeg tager fat om hans håndled, som faktisk er overraskende tyndt, og begynder at trække ham mod døren, jeg åbner pedellens dør, der fører indtil hans lille pedelrum, jeg skubber Jason derind, og banker ham op mod væggen, mens jeg støtter mine hænder op af væggen på hver side af ham.

"Hvorfor slog han dig?" Spørg jeg Jason, i mens jeg kigger ham i øjnene. "Easy princess, er det ikke her hvor du skal fortælle, mig hvor meget du elsker mig, og bagefter kysse mig voldsomt, og presse mig op af væggen" spørg han mens han griner.
Jeg rødmer, og fjerner mine hænder med det samme, mens jeg kigger væk. "Slap af, jeg laver bare sjov, det var fordi jeg smed hans alkohol ud, og det var han ikke ligefrem fan af." Svarer Jason. Hm, hans far drikker også, det gør det bare endnu værre.
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, så i stedet krammer jeg ham bare. Han stivner, men lidt efter krammer han mig tilbage, jeg tror måske bare at vi begge to havde brug for et kram.

˚˚˚˚˚˚˚˚˚˚

Fortsat god onsdag ❤️