One day I'll be good enough - Dansk *AFSLUTTET*

|Kapitel 42 - Talen|

Don't catch feelings, I can't make you mine

* Jasons synsvinkel *

Det er en uge siden jeg læste min fars note, og intet har ændret sig, alting er stadig lort. Det er i dag at jeg skal holde min tale, og jeg ved ikke om jeg kommer til at være i stand til det. Jeg er i gang med at tage tøj på, jeg har valgt ikke at tage jakkesæt på, men normalt hver dags tøj, en standard hvid Tommy Hilfiger trøje, og et par sorte bukser med huller, og så mine sorte vans.

Jeg trækker vejret dybt, inden jeg går ud på scenen, folk klapper i mens jeg stiller mig op ved det der bord dims, jeg har ingen ide om hvad hedder.

"Hej mit navn er Jason Harris, som i nok ved. Det her bliver svært for mig at tale om, så hvis jeg hakker, eller stammer er det derfor-

Jeg holder en kort pause inden jeg stopper. Folk sidder stille og lytter, mens de venter på at jeg fortsætter.

- som i ved blev min far indlagt for lidt over en uge siden, der har i mens gået mange rygter om hvorfor han blev indlagt.
Den dag han blev indlagt er den dag jeg fortryder mest i mit liv, af 2 grunde.-

Jeg stopper endnu en gang mens jeg blinker mine tårer væk.

- Jeg er kendt på min skole for mit fuckboy ry.-

Jeg går et gisp igennem folk, den havde de så åbenbart ikke set komme.

- nogen af mine venner havde såret mig dagen før, hvilket gør der nu kommer en forklaring på flere af jeres spørgsmål, dagen før han blev indlagt, blev jeg spottet af paparazzier med blod over det hele.
De 2 personer jeg troede var mine bedstevenner, endte ud med ikke at være det er alligevel.
Og blodet kom fra at jeg havde banket den ene.-

Der går endnu et gisp igennem folk, den havde de vidst heller ikke set komme.

- så jeg var taget ud for at drikke mine problemer væk som sædvanlig. Da jeg spotter den her pige, hun er nok den smukkeste person jeg nogensinde har set.. så jeg brugte natten sammen med hende, og så gjorde jeg noget jeg fortryder forevigt, jeg blev hos hende.
Jeg skred ikke som jeg normalt ville have gjort. Så jeg kom først hjem sent næste dag-

Min stemme var begyndt at ryste en smule, så jeg stoppede op igen for at få det under kontrol.

- Det var da jeg kom hjem jeg fandt ham, han lå på sofaen, og jeg troede bare han var blevet bevidstløs fordi han havde drukket for meget som sædvanlig-

Folk gisper højt endnu en gang, den havde de vidst ikke forventet.

- Men da jeg gik ind for at vække ham kunne jeg ikke, han ville ikke vågne, jeg fandt en seddel og en bøtte ved siden af ham. Så jeg ringede til en ambulance, og blev på hospitalet ind til jeg fik beskeden:"John Harris. Død: Søndag den 7/9 - 2018 kl. 01:58. Grund: overdosis. Jeg er ked af dit tab"

"Det var først et par dage efter jeg tog mig sammen til at læse seddelen.
Og han mener at i har fortjent at vide hvad der står i den note."

˚˚˚˚˚˚˚˚˚˚

Jeg er ikke tilfreds med det her kapitel, men whateverrrr.

Jeg er begyndt på en kort spin-off til den her historie! Så det kan i se frem til (:

Fortsat god dag!❤️