One day I'll be good enough - Dansk *AFSLUTTET*

|Kapitel 24 - Ikke så slemt?!|

Hold, hold on, hold on to me.

* Jasons synsvinkel *

"Så slemt var det ikke?" Spurgte jeg i en hård tone, mens jeg kiggede hende i øjnene, jeg vil have hende til at se, og føle den smerte, jeg følte da hun skred fra mig.
"Så slemt var det ikke? HAN SLÅR MIG HVER ENESTE FUCKING DAG, FORDI JEG IKKE ER FUCKING GOD NOK, OG HUN TILGIVER HAM FOR DET! MIN DEPRESSION ER PÅ DET NIVEAU, HVR JEG HAR OVERVEJET AT DRÆBE MIG SELV, SÅ MANGE FUCKING GANGE, AT DU IKKE ENGANG VIL FATTE DET-"
Det er først da jeg hører flere gisp, at det er gået op for mig hvad jeg lige har sagt.

Jeg kigger rundt og ser alle stirre på mig, Brandon og Lewis kigger forvirret på mig.

Jeg spotter Alexander i mængden, han kigger forbløffet på mig, jeg begynder bare at grine, hvilket får folk til at glo endnu mere forbløffet på mig.

De havde vidst ikke forventet, jeg citerer "den mest perfekte person" har selvmordstanker.

Surprise bitches.

"Ikke så slemt? Jeg vil sige at det er ret fucking slemt, så kom ikke her og tro, at alt kan blive som det var før, du skred fra mig." Siger jeg koldt og går mod døren.

Brandon og Lewis, følger efter mig, men jeg skubber dem bare væk. De fatter hintet og lader mig være.

Jeg går ud fra skolen, går hjem til mig selv, tager min guitar, og går så ned på engen fra i går, sætter mig op af det samme træ som i går, jeg begynder at nynne, when i was your man af Bruno Mars, mens jeg stemmer min guitar.

Da jeg er midt i sangen, kan jeg høre en eller anden komme gående, jeg ignorerer det bare, mens jeg spiller videre, jeg er mildest sagt ikke i humør til at snakke med nogen.

... when I was your man

"Jeg vidste ikke du kunne synge"

Jeg vender mig om og ser Alexander, typisk.
"Det er der ikke rigtig nogen der gør." Svarer jeg ham.
"Hvad laver du her?" Fortsætter jeg.

"Jeg ville bare sikre mig, at du ikke gjorde noget dumt, og så vil jeg fortælle dig noget, eller det er vel mere at vise dig noget." Svarer han.

Jeg mumler et okay.
Han løfter sit ærme op, og det første jeg ser er noget der ligner et hospital armbånd.

"Hvad er det der?" Spørg jeg.
Som svar løfter han sin arm længere op, der er en masse ar.
"Har du?" Spørg jeg. Han nikker bare.
"Armbåndet betyder at man er selvdestruktiv, eller selvmordtruet" svarer han kort.
Jeg nikker bare, jeg ved ikke hvad jeg skal sige, så jeg klapper på pladsen ved siden af mig, som tegn på at han skal sætte sig ned.
Der bliver vi siddende i ret lang tid, uden nogen af os siger noget, vi kigger begge to bare ud i luften.

˚˚˚˚˚˚˚˚˚˚
Jeg er mega død i dag, og jeg skal til fødselsdag, så det magter jeg da godt nok ikke lige ;-;

Fortsat god dag!❤️