One day I'll be good enough - Dansk *AFSLUTTET*

|Kapitel 12 - Det er fysisk umuligt|

My heart breaks just a little more everyday

* Alexanders synsvinkel *

Jason er overraskende pjevset når det kommer til at rense hans sår, han har ikke lavet andet end at sidde og tude, som et lille barn, ej han græd ikke så meget.
Men jeg sværger jeg så en lille tåre! Men han vil ikke selv indrømme det pf.

"JAAaAaaaaAaSooOoooN?" Siger jeg, han har siddet og ignoreret mig i 2 minutter nu, er det virkelig takken for at rense hans sår?

"Jasoooooon" stadig intet svar, jeg ligger barnligt armene over kors, og skyder min underlæbe ud, mens jeg sidder og finder på min geniale plan, han kigger kort over på mig, og kommer med et lille grin.

"Der er intet sjovt ved det her, din døve fladpande." Siger jeg muggent. OhMaGawwwwd, jeg har en plan. Jeg sniger mig langsomt om bag ved ham, uden han opdager noget, fordi han er for optaget af et dumt spil på hans mobil.
Jeg begynder at løbe og kaster mig nærmest over ham.
Min plan slog fejl, han har taget rundt om mine ben, så jeg sidder sådan set bare som en koala, det her er unfair. Det er jo ikke fysisk muligt, det han lige gjorde.
Det er 100p pga min højde! Det er ikke min skyld at han er sådan et kæmpe tårn.

Hvorfor er det lige at jeg er blevet skabt som en smølf? *cri*

˚˚˚˚˚˚˚˚˚˚

Det her kapitel er utrolig rodet, så jeg undskylder virkelig, hvis i ikke fatter hvad der sker😂

Skole på torsdag.. ew ;-;