One day I'll be good enough - Dansk *AFSLUTTET*

|Kapitel 7 - For at være ærlig tror jeg ikke hun tror på mig|

I must have lost my mind

* Jasons synsvinkel *

Min fine optræden i kantinen i går, har siden da, været det helt store samtaleemne.
Hvilket gør min utilpas, dem der havde været i nærheden, kunne muligvis have set mine 30 sekunders svaghed.

Inden jeg tog i skole i morges, havde min far slået mig, fordi jeg havde smidt hans alkohol ud..
og jeg havde ikke haft tid til at dække mine sår, så jeg blev sendt direkte ned til sundheds-dame-sygeplejerske-dimsen, hvor jeg så var nødt til at opdigte, at jeg var kommet i en slåskamp på vej til skole.
Det er jo ikke ligefrem første gang det her sker, og for at være ærlig tror jeg ikke, at sygepl tror på mig, men sygeplejersken vil nok ikke snerre i mit privat liv (Surprise).

Mine venner har prøvet, at få informationer ud af mig omkring slåskampen.
Men jeg tror at de er ved at give op.

Vi sidder i kantinen lige nu.
Jeg har nærmest ikke talt i dag, hvilket er underligt, fordi jeg snakker 24/7 aha, men de sidste par dage, har min depression virkelig været slem.
De sidste par dage, har jeg haft lavet jokes om altid, hvilket er en typisk ting jeg dør, for at prøve at dække at jeg har det ad helvedes til.
Men pga. hændelserne til morges, har jeg egentlig bare lyst til at begrave mig selv levende.

Jeg sidder i min egen verden, så jeg opdager ikke engang at nogen siger mit navn, før Brandon prikker mig på skulderen.
Jeg kigger på ham med irriteret blik, han trækker bare på skuldrene og peger på noget bag mig.
Jeg vender mig og ser Alexander?

"Jason..?"

˚˚˚˚˚˚˚˚˚˚

Sommerferien er snart ovre ;-;
Jeg legit dør når skolen starter igen aha.❤️