Untitled! - S.H (Afsluttet)

#24 ~ Vi kan jo se tiden an!

Pelle åbner døren men der sidder ingen. Jeg ånder lettet op og sætter mig ned i sofaen. Døren går op og mit hjerte banker hurtigere og hurtigere! Og ind kommer Lauritz og Benni. Jeg ånder lettet op og forsætter med at tjekke de sociale medier. Jeg krammer Lauritz og Benni. "Hej Lau" siger en velkendt stemme....Stefans stemme! Mit hjerte begynder at banke "Hej Maya..." siger Stefan stille. Jeg svare ikke. Han sætter sig ved siden af mig "længe siden" siger han for at bryde stilheden "mhhh..." svare jeg... Pelle går ud med Lau og benni. Så nu sidder jeg alene med min ekskæreste! "Maya, prøv at hør, jeg savner dig så fandens meget...Jeg har været helt ude af den, de sidste 3 måneder siden du sagde vi var færdige...." siger Stefan. Jeg vender mit hovede om så jeg kigger ind i Stefans smukke øjne. "Jeg har også savnet dig" siger jeg. Stefan begynder at smile! Jeg smiler for mig selv, jeg har savnet det smil. "Jeg er kommet for at spørge om du kan tilgive mig?" Jeg kan se Stefan virkelig mener det her. Han er gået for sit smile ansigt til sit seriøse ansigt. "Altså, ja jeg har savnet dig. Men ved ikke om jeg er klar til at tilgive dig." Svare jeg og smiler stille, han's  smil falmer "Men Stefan, vi kan jo se tiden an" svare jeg og rejser mig.

*Stefan's Synsvinkel*
"Men Stefan, vi kan jo se tiden an" svare Maya og rejser sig op! Da jeg ikke kan se hende mere smiler jeg som jeg aldrig har gjordt! Kæft jeg har savnet hende...Jeg håber virkelig vi kan bliver Venner igen. Endda kærester! For hold nu kæft hvor jeg savner hende som min kæreste. Jeg har brugt al min tid i studiet og har ikke levet mit liv som Stefan. Jeg har ikke været mig selv, jeg har drukket mig fuld næsten hver weekend og fået en flirt. Men hun var ikke den samme som Maya. Så hende droppede jeg!

*Maya's synsvinkel*
Jeg går ud af døren og smiler for mig selv. Jeg har godt nok savnet ham. Jeg ved inderst inde st jeg godt kan tilgive Stefan, han skal bare bevise at han virkelig vil mig. "Nå fik i snakket" spørger Pelle da han set mig "Ja" svare jeg og smiler. "Nå, skal vi smutte?" Spørger han. "ja" svare jeg. Pelle lunter ind i studiet og henter sin taske. Jeg åbner bildøren og sætter mig ind, det samme gør Pelle. "Hvad fik i snakket om?" Spørger Pelle nysgerrigt og starter bilen. "øhh, han spurgte om jeg kunne tilgive ham osv.  Og at han savner mig" svarede jeg og smiler "Nuurh du savner også ham" jeg kigger mærkeligt på Pelle "Ja, du smiler sku da når vi snakker om ham." Siger Pelle og griner. "Ja, men han skal ikke tro han kan svinge mig om hans lillefinger. Så vi må se tiden an" svare jeg "Godt svaret" - Vi køre bare hjem til Pelle og hænger ud der hjemme. Vi hyggede hele aften og bestilte sushi. Livet.

Note:
Husk at stem! Hvad synes i om historien? Jeg synes selv den er god!♥️