Don't Give Up | N.H

Kapitel 6

Liv's POV.

Mig og William sad ved siden af hinanden til Matematik. Jeg kunne ikke rigtig koncentrere mig, på grund af mange kiggede på mig. Jeg havde sadet med den samme opgave i mange kvartere nu. William klarede sig fint, men jeg ville ikke have hjælp.

~*~*~*~

Klokken ringede ud og alle stormede ud af klassen. Jeg pakkede stille mine bøger ned i min taske og kiggede op fra gulvet af. William stod klar med et smil, som man kunne se var påtrængt, og ventede på mig.

"Er du klar søde?" Spurgte han. Jeg nikkede og fulgte med ham. Da vi kom ud på gangen var der rimelig trængt, til at køre herude. Stadig prøvede jeg at følge med William, hvilket var svært.

Da vi kunne stå alene i noget tid, trak William skemaet op og hans øjne søgte grundigt på det.

"Vi skal have Historie nu, bagefter er der Fysik og Kemi hver for sig" sagde han med et suk. Jeg nikkede skuffet og kiggede igen op på ham.

"Kom" sagde han. Jeg begyndte at køre bag ham, men han stopper pludselig op igen. Jeg skal lige til at sige noget, men han forsvinder fra mig.

"Velkommen til skolen tabere!" Vrisser en høj dreng som holder fast i Williams trøje, op mod skabet. Jeg kan se nogle stå ved siden af drengen, de kigger på mig.

"Gider i godt at lade os være, vi har intet gjordt!" Snappede William som prøvede at komme ud af drengens greb. Hvem var de?

"Åh min fejl, jeg er Phil, dette er Mark og Patrick" smirkede 'drengen' og kiggede ned på mig. Jeg følte mig utrolig lille når jeg stod i den her situation.

"Drenge hvorfor viser i ikke hende lidt rundt på skolen, så kunne jeg vise ham her rundt?" Spurgte Phil. Jeg satte mine hænder ned omkring hjulene på min kørestol og kiggede op på William, som gav tegn til jeg skulle køre væk.

"Ah ah ah, du skal skam ikke køre væk" sagde ham jeg tog som Mark. Jeg begyndte hurtigt at rulle bagom, men kom ikke langt før han fik fat på mig. Fuck..

"Stop" sagde jeg.

"Kom så går vi en tur" sagde Mark kækt. Jeg prøvede at få fjernet hans hænder fra kørestole håndtagene, men forgæves. Jeg kunne se William blive trukket væk fra mine omgivelser og jeg forsvandt et helt andet sted.

"P-please.. Stop" sagde jeg. De ignorede mig og snakkede istedet med hinanden, imens vi forsvandt udenfor. Hvorfor var der ingen lærer når man havde brug for dem.

"Vi vil gerne vise dig noget helt for enden af fodboldbanen.." Sagde en af dem. Jeg mærkede de løftede mig op, så jeg panikkede endnu mere.

"Uden kørestol"

Jeg begyndte at slå mod Patrick som løftede mig, men det så ikke ud til at gøre ondt nogen steder. Pis!

~*~*~*~

Mark og Patrick satte mig ned på græsset for enden af den lange fodboldbane. Jeg prøvede at slå dem igen og løbe efter dem, men mine ben svigtede efter tre meter. Jeg vidste stadig ikke hvor William var. Min kørestol stod langt væk, så jeg kunne umuligt komme hen til den.

"Liv!" Råbte en genkendelig stemme. Jeg kiggede længere hen og så William komme løbende. Han var plask våd. Han satte sig ned foran mig og kiggede rundt på min krop, efter skræmmer.

"Hvad skete der?" Spurgte han.

"D-de trak h-herud. Gik igen" sagde jeg.

"Jeg fik buksevand og hovedet ned i et lokum, men det eneste jeg tænkte på var dig-" sagde han men blev afbrudt af en høj stemme.

"Miss Horan og Mr. Ericsson eftersidning for at ikke komme til timerne og fjolle rundt udenfor!" Råbte Mr. Lorran. William sukkede og vi vidste begge to at sladre ikke gjorde godt.