Don't Give Up | N.H

Kapitel 9

Jeg havde lige fået fri, da fysik og kemi var aflyst. Jeg havde uheldigvis ikke William i den time og heldigvis ikke Mark, Phil og Patrick.

Jeg skrev til far at jeg bare lige hurtig ville ned i byen efter nogle bøger på biblioteket, men jeg løj. Jeg havde jo stuarrest, så man må lyve for at komme steder hen.

Jeg kørte ned igennem byen, imens jeg kiggede på de forskellige mennesker rundt omkring. Hvordan er deres ukendte liv? De har ikke oplevet det samme som jeg har. Har de handikappede børn? Kone? Kan de synge, tegne eller springe? Måske har de oplevet noget meget værre, end jeg har?

Jeg kiggede hen mod en lille cafe, hvor jeg kunne genkende noget hår. Det var mørkebrunt, let krøllet og gik ned til skulderbladende... Hvor kendte jeg hende fra?

Ukendt POV.

Jeg sad med en kop kaffe, i hånden. Imens jeg tænkte på livet. Hvordan har min familie det egenlig? Hvad med min søster og hendes kæreste.. Jeg har været lidt på afstand fra alle lige for tiden, fordi..

Jeg blev afbrudt i mine tanker, da jeg følte en der prikkede mig. Jeg vendte mig om for at se en pige i kørestol. Jeg smilte venligt til hende og satte kaffen fra mig.

"C-Cher?" Spurgte hun stammende og nervøst. Jeg hævede øjenbrynene af hende, men kom hurtigt i tanke om jeg lignede min søster.

"Liv?" Gispede jeg. Jeg kiggede nøje på hende og så hun lignede sin far rigtig meget.

"H-vem er D-du?" Spurgte hun. Var det sådan hun blev efter det skete for mange år siden. Jeg havde aldrig i mit liv..

"Vi bliver nød til at snakke sammen Liv. Hvad siger du til at vi køre hjem til mig og snakker?" Forslog jeg.

Liv's POV.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Hun stod lige foran mig. Hun havde spurgt om vi skulle snakke hos hende, men jeg kender hende ikke?

Jeg nikkede alligevel og fulgte efter hende.

~*~*~*~

"Du kan bare sætte dig ind i stuen" sagde hun og pegede hen mod en dør. Jeg nikkede og rullede langsomt og obsaverene derind.

Lidt efter kom hun tilbage med en billedbog. Hvorfor kunne jeg genkende den så meget?

Hun satte sig ned ved siden af mig og lagde bogen på mig skød. Jeg kiggede på hende og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Hun lignede vildt meget hende.

"Okay, jeg vil have dig til at kigge på billederne. De er sat i rækkefølge med årstal. Du skal sige til mig når du finder ud af det"

Jeg åbnede bogen og skimmede det første billed igennem. De var et billed af far og min mor sammen. De stod smilende ved siden af hinanden. Over billedet stod der 17th birthday.

Næste var der et af min mor, som kyssede med Niall. Jeg kunne se hvor forelskede de var. Jeg kiggede på et andet billed. Det var et babybilled af en baby inde i maven. Jeg kiggede på næste, hvor min mor var gravid. Der stod foroven Pregnant with the love of my life.

Jeg bladrede videre og så et billed af et lille baby, som lagde på min mors bryst. Der stod foroven Liv & Me.

Jeg kiggede op og mødtes hendes øjne.

"Mor"