Don't Give Up | N.H

Kapitel 16

Harry's POV.

Jeg sad med min dejlig kæreste i armen, Cher. Hun fortalte hvad hende og Liv havde lavet. Jeg elskede Liv overalt, fordi hun er min første niece og min stedsøsters datter. Og eneste. Jeg elsker selfølgelig også Cher, men Liv er på toppen. Bare på en anden måde.

"Så snakkede vi om drenge." grinte hun. Jeg elskede hendes grin. Det mindede mig om Olivia's.

"Je-" sagde hun, men blev afbrudt af min mobil på sofabordet. Jeg tog den op til mig og kiggede ned på displayet. Liv stod der.

"Det Harry." sagde jeg.

"Kom." sagde hun.

"Hvorfor vil du ikke være hjemme? Du er da lige kommet hjem?" spurgte jeg forvirret.

"Sur på far." sagde hun med had i stemmen. Hvad havde Niall nu lavet.

Cher's POV.

"Pak en taske søde. Farvel. " sagde Harry.

"Liv kommer lige herhjem igen, Niall har pisset hende af. Er det okay hun bor her igen, jeg har stadig ikke plads?" sagde han. Jeg nikkede og kyssede ham på munden, før han forsvandt. Da jeg hørte døren smække, råbte jeg:

"OLIVIA!" som tegn på at hun kunne komme op. Når Harry var her, var min søster nede i kælderen, hvor vi havde en lille form for hus.

Jeg kunne høre nogle trin og døren gik op. Jeg smilte til hende og fulgte hende med øjnene, imens hun satte sig ned i sofaen. Lige hvor Harry havde sadet.

"Din datter kommer igen, for Niall pissede hende af." sagde jeg. Hun kiggede på mig med rynkede øjenbryn og lignede et spørgsmålstegn.

"Du ved godt Niall vil flytte sammen med Jessica ikke?" spurgte jeg.

"Jo, men jeg skal nok få styr på det." sagde hun med et suk.

* * *
Da Harry kom tilbage med Liv, var Olivia gemt "væk". Hun var jo ikke en genstand, så hun havde bare gemt sig. Da Harry så var gået og havde fået sagt farvel til Liv og jeg, kom Olivia frem igen. Hun krammede og så videre med Liv.

"Jeg savner dig konstant prinsesse." sagde hun og satte sig ned ved siden af Liv, som Harry havde løftet ned i sofaen.

"I lige måde." svarede Liv.

"Jeg siger snart sandheden til din far." sagde Olivia. Liv lyste helt op og smilte overdrevet.

"Tak." smilte hun. Olivia kyssede hendes pande og bukkede sig ned, for at finde noget frem under sofaen. Hvad gemte hun der?

"Billedbogen. Jeg tænkte på om vi ikke kunne omfriske minder?" spurgte hun Liv. Liv nikkede ivrigt og rev næsten bogen ud af Olivia's hånd. Jeg smilte af dem, fordi de mindede så meget om hinanden.