Don't Give Up | N.H

Kapitel 8

Liv's POV.

Igen skulle jeg på den forbandede skole. Jeg havde ikke lyst men jeg blev nød til det. Jeg vidste ikke om far stadig var meget sur over igår.

Jeg ville ikke møde Phil, Mark og Patrick. Jeg kan specielt ikke lide dem! Jeg blev trukket ud af min trance, da William begyndte at løfte mig ud af bilen. Jeg blev sat ned i min kørestol og jeg kiggede på William som lukkede døren efter mig.

"Jeg lader dig ikke være alene idag" sagde William og begyndte at køre mig ind mod skolen. Jeg skimmede kort pladsen og mit blik mødte Phil's.

"Jeg kan ikke" sagde jeg og tog hænderne ned på hjulene, for at stoppe. Det sveg lidt mod mine hænder, men jeg fik dem stoppet.

"Liv stop. Du har fået stuarrest og kan ikke skippe skolen. Mark, Phil og Patrick vil ikke genere os mere"

~*~*~*~

Indtil videre havde William ret. Ingen havde generet os, kun givet os blikke. Jeg havde efterhånden lært at leve med det, da det nok blev en del af vores hverdag.

"Heeeeeyyyy Liv!" Sang en genkendelig stemme. Jeg stoppede helt op og kiggede på William. Vi havde begge store øjne. Jeg gav tegn til at vi skulle gå, på samme tid. Men jeg nåede dog ikke langt før nogle havde fandt i håndtagene på min kørestol.

"Mark, lad hende være" sagde William. Okay, så vidste jeg hvem der gjorde det. Før jeg vidste af der, havde han vippet kørestolen så jeg faldte ned på gulvet.

"Hvad fanden går der af jer!" Råbte William, hvilket tog alle forbavset. Selv jeg. Vi kiggede alle på ham, men ikke længe før han fik en knytnæve i ansigtet.

"I tror bare i er bedre end alle andre!" Råbte han. Wow, den havde jeg ikke set komme William. Det må jeg give dig!

Jeg kiggede nysgerrigt på hvad det næste trick var.

"Vil du slås om det?! Hvis du vinder røre vi aldrig dig eller din fine ven igen, men hvis jeg vinder kan jeg gøre alt mod jer!" Forslog Mark.

"William, ne-"

"Deal" afbrød William mig. Hurtigt var William på nakken af Mark, mens de løb udenfor. Der var en dreng jeg ikke kendte navnet på, som kom hen til.

"Vil du have hjælp?" Spurgte han med et smil.

"Ehm.. Ja" sagde jeg. Han nikkede og løftede mig op. Jeg opdagede først nu at gangen var tom for elever og de var alle udenfor.

"James" sagde han og stak mig en hånd.

"Liv"

~*~*~*~

Resten af skolen gik med at få William til at køle ned, få ham til skole sygeplejersken og tag til time. Jeg fik en time tidligere fri, så jeg sagde til William at jeg tog hjem. Der fik jeg så far til at hente mig.

Far og jeg snakkede ikke sådan rigtig sammen. Da vi kom hjem lavede vi hurtigt øvelser, derefter smuttede jeg ind på mit værelse. Jeg tegnede og prøvede at lave lektierne.