Don't Give Up | N.H

Kapitel 17

Olivia's POV.
Måske undre alle sig over hvad man laver når man holde sig skjult?
Nu skal jeg fortælle jer det fra start af..
Jeg var død for 12 år siden, men jeg levede igen. Jeg genoplev. Ja jeg døde ved faldet på trappen, men da jeg så skulle begraves så dem der skulle lukke kiste, at min hånd bevægede sig. Da jeg så blev gravet op, tjekkede de min hjerterytme. De fandt nogle få slag i minutten, og valgte så at prøve alt for at få mig til at leve. Da jeg så vågnede efter to måneder, fortalte de mig det hele. Jeg kan kun huske faldet og at jeg døde. Jeg fik derefter fortalt hvor min familie var og at jeg var gravid med en dreng.
Derefter blev jeg opsøgt af min søster, som jeg intet viste om. Det viste sig så at være Cher, og at min far vidste alt om hende. Hun er så min tvilling. Min far ved ikke jeg stadig lever, såh.
Jeg lærte Cher at kende og flyttede til sidst ind hos hende. Hun boede tæt på Niall, så hvis jeg ville, kunne jeg let bare kigge ud af vinduet. Jeg har dog stadig ikke taget mig sammen de sidste 12 år. Jeg fik Cher til at komme sammen med Harry, da jeg fortalte hvor dejlig han var. Nu er de som to uadskillige par. Det er så sødt.
Jeg vågnede op i morgens med en mærkelig følelse i kroppen.
Jeg tænkte ikke meget over den og stod så bare op. Liv boede stadig hos os, fordi Niall havde snakket om Jessica. Jeg bliver seriøst snart nød til at gøre noget! Jeg kan ikke have Liv har det dårligt, fordi jeg ikke kan tage mig sammen.
Jeg fik lavet min morgenmad og spist den, imens alle de andre sov.

Hvordan skal jeg møde Niall? Nu har jeg ikke set ham i mange år, så man kan ikke lige gå hen til ham! Han har jo set Cher, men der er stadig noget over os som er vidt forskellige. Hun har et mere stramt ansigt og jeg har et blødt. Det er det forskellen er på os tvillinger, ihvertfald mig og Cher. Jeg vil gerne gøre det hvor vi kan være alene, så Niall kan reager på hvilken som helst måde. Jeg vil helst have han reagere fint nok, men ved ikke helt? Han har jo gået og troet i mange år jeg aldrig var her, men jeg har altid været her! Bare han vidste det..
Jeg fik mig selv i tøjet og lagt en sedel på bordet. Jeg tog en kuglepen og begyndte at skrive.
Hej piger.
Er smuttet ud og for gjort en ende på dette kaos. Jeg vil snakke med Niall og se hvordan han tager det. Jeg har regnet ud hvornår han besøger min gravsten og ved han gør det idag. Vi ses og må håbe det bedste fra begge sider.. :) Hilsen Olivia.
Jeg trak i min jakke og sko, smuttede udenfor i det skyede vejr og hoppede ind i min bil. Køreturen var lang og smertefuld, fordi jeg vidste jeg snart skulle se min prins igen. Jeg kan stadig huske dengang vi var nyforelsket og kyssede.
Jeg parkerede bilen på kirkegårdens parkeringsplads, ved siden af Niall's. Han havde ikke skiftet bil siden dengang, inden vi fik Liv.
Jeg hoppede ud af bilen og låste den efter mig, imens jeg gik hen mod lågen. Jeg åbnede den og gik min vej hen mod min gravsten. Jeg kunne se ham sidde på hug foran den og havde heldigvis ryggen til mig. Jeg kunne mærke noget i min mave, at jeg var spændt og nervøs.
Jeg gik næsten helt hen til ham og tog en dyb indåning.
"Niall."

Louise_Fangirl: så fik i nok svar på nogle af jeres spørgsmål😉❤️