Don't Give Up | N.H

Kapitel 22

#7 måneder senere#

Liv's POV.

Wow. Tiden var gået virkelig hurtig siden jeg fandt ud af jeg skulle være storesøster. Familien tog det helt vildt godt og ønskede os held og lykke.

Skolen. Ja, hvad kan man sige. William og jeg bliver stadig mobbet, men det er ikke lige så kraftigt som før. Men tanken tæller..

Mor er gravid med en dreng og denne gang håber vi på at babyen ikke dør. Far har været så bekymret for mor da maven begyndte at vises. Hun måtte slet ikke løfte tunge til da hun var i fjerde måned. Hun måtte SPECIELT ikke løfte nogle ting ned af trappen, hvor hun ikke kunne se hvor hun gik. Sådan døde min "søster" jeg skulle have haft.

Jeg et stoppet med at cutte, da far altid tjekkede på mig. Han fik mig overtalt til at det var virkelig dumt. Mor fik det også afvide, og hun blev ked af det.

"Liv, kommer du lige ind til mig og far?" Spurgte mor som stod i dørrammen. Jeg nikkede og tog mine krykker, da jeg har lært at gå igen. Det er rimelig vildt.

Mor kiggede smilende på mig, mens jeg gik over til hende. Hun var stolt over hvad jeg kunne have gjort. Mine øjne landte på vendes mave, som var stor.

Vi var endelig en familie..

Vi gik sammen ind i stuen og satte os ned ved siden af far. Der var popcorn og så videre på bordet, samt sodavand. Mor og far satte sig begge på den ene side af mig.

"Vi skal holde hygge dag sammen og bestemme hvad barnet skal hedde." Sagde far som lagde armen på mors mave og nussede den med hans hånd.

"Okay." Sagde jeg.

"Det er jo en dreng, så hvad synes du?" Spurgte mor. Jeg kiggede på dem begge tænkende.

"James." Sagde jeg.

"Ej hvor Nice. Det bliver onkel Liam glad for." Sagde far spændt. Mor og jeg smilede til far.

"Lad os se den film."

~*~*~*~

"Nå, Liv du skal vist i seng. Skoledag imorgen." Sagde mor, som stoppede filmen.

"Ej!" Klagede far og jeg, da hun stoppede et godt sted.

"Ingen brok! Jeg bestemmer her og i må se videre imorgen. Godnat i to." Sagde mor og hun hev i far for at få ham op. Far gav mig krykkerne og hjalp mig op at stå.

"Jeg glæder mig til endnu en mand i huset, det er da så hårdt med kun kvinder." Klagede far og grinte. Mors og mine øjne mødtes og vi rullede øjne, med et smil på læberne.

Mænd, altså.