Don't Give Up | N.H

Kapitel 13

Liv's POV.

Igen var det mandag.

Jeg havde allerede haft første time, af skolen. William var allerede blevet mobbet/fået buksevand og jeg var blevet skubbet ned en gang. Jeg er snart ved at få nok af dette! Jeg kan ikke følge med i timerne længere, på grund af mobberiet og fordi jeg tænker på mor.

Hvornår må jeg sige det?

...RING!.... Jeg kiggede på William som pakkede sine ting sammen. Jeg gjorde så det samme, imens vi begge var helt stille. Vi snakkede næsten ikke i skolen længere, fordi der altid ville komme en spydig kommentar fra nogle af de andre.

"Kom" sagde han og tog fat i håndtagene på kørestolen.

* * *

*Skipper skolen*

Jeg var lige blevet afleveret af William, da han kørte idag. Hele turen hjemaf, snakkede vi på liv og løs. Vi snakkede om så mange ting, som vi ikke kunne i skolen.

"Hjemme!" råbte jeg. Jeg hørte tv'et blive slukket inde i stuen og en person kom gående ud, men jeg havde ryggen til. Jeg prøvede at få mine sko af, hvilket faktisk lykkedes ret hurtigt.

"hej Prinsesse! Kan vi ikke lige snakke sammen?" spurgte far. Jeg nikkede og kørte med ham ind i køkkenet. Han havde et stort smil på læberne idag.

Vi satte os over for hinanden.

"Jeg har fundet en ny, og nu må du ikke blive sur. Du kender hende godt, det er Jessica Mortis, du mødte hende som lille. Jeg ved det nok bliver anderledes men jeg kan virkelig lide hende. Hvad siger du til det?" spurgte han.

"Det okay" sagde jeg. Nej det var ej! Mor lever! Du kan forblive med hende!

"Jeg vil gerne snakke med dig om skolen. Hvordan har du det der?" spurgte han seriøst.

Af lort til.

Jeg bliver mobbet.

Jeg har lyst til at forsvinde.

"Meget godt." løj jeg.

"Jeg ved godt du lyver Liv. Jeg ringede til William's mor igår og fik fortalt i bliver mobbet. Hvorfor sagde du det ikke?" spurgte han.

"undskyld far!" græd jeg. Han så helt chokeret ud. Han sparkede sin stol bagom og løb over på min side af bordet. Jeg kunne ikke længere styre tårene, de stod ned i låre fede strimler. Jeg mærkede han arme omkring mig, imens han tyssede på mig.

"Hvad sker der prinsesse?" spurgte han.

"J-jeg bliver mobbet! Mark, P-phil og P-p-patrick. " græd jeg.

"Liv du skal sige noget til mig, okay? Fremover vil du gøre det?" sagde han og kørte sine fingre hen over mine kinder, for at fjerne tårene.

"Okay." græd jeg. Han tog mig ind i hans favn, nede på gulvet og lod mig græde ud. Jeg havde sådan lyst til at sige alt om mor og så videre, men jeg kunne ikke. Jeg græd bare ned i hans trøje, så den var en del våd.

"Det okay Liv. Græd ud." sagde han. Jeg gjorde som han sagde og græd endnu mere.

"Jeg for dem smidt ud af skolen, bare rolig prinsesse"