Don't Give Up | N.H

Kapitel 10

Niall's POV.

Jeg vidste slet ikke hvor Liv var?! Hun havde forfanden stuarrest, men hun måtte kun være ude i en time. Hun fortalte mig at hun skulle ned på biblioteket, efter nogle bøger. Men det tvivler jeg på lige nu.

Jeg fumlede med min mobil i hånden, mens jeg søgte efter Harry's nummer. Jeg ved aldrig om Liv har ringet til Harry, fordi han gør altid hvad hun siger. Han er jo hans eneste niece.

"Det Harry?" sagde han.

"Hej Harry, har du set Liv? Hun lovede at være hjemme for en time siden." sagde jeg med panik i stemmen.

"Nej? Jeg skal ud til Cher om lidt, så kan jeg spørge om hun har set hende?" forslog han.

"Ja gør det! Tak Harry, vi ses" sagde jeg og lagde på.

* * *

Liv's POV.

Jeg havde grædt i min mors arme. Hun var her virkelig og var slet ikke død! Det var på en måde et mirakel, men alligevel.. Jeg kunne ikke stoppe mine tårer..

"Du må undskylde jeg ikke sagde det, men lov mig du holder det hemmeligt.. Jeg er ikke klar til at møde Niall." sagde hun imens hun agede mig på hovedet.

"Jeg kan ikke huske ordet, mor. "sagde jeg ærligt. Jeg glemmer tit de ord jeg skal sige, men så til gengæld kan jeg sige når jeg ikke husker ordet.

"Det okay prinsesse. " hviskede hun.

"Er du hjemme Cher!?"

Det var Harry's stemme. Jeg kiggede forskrækket op på mor, og hun så nervøst nede på mig.

"Ja, jeg er her!" råbte hun så. Men var hun ikke min mor?

"Åh skaat! OG LIV! Liv Niall leder efter dig! og hvorfor har du grædt?" spurgte han i en sætning. Jeg tørrede mine øjne og rettede mig op.

"Liv og jeg mødtes nede i byen, hun fortalte nogle pigeting til mig... Noget som er lidt hemmeligt for drenge, men alt er fint igen." sagde mor. Måske spillede hun bare Cher, når Cher faktisk ikke var hjemme. Smart egenligt. VENT! Det betyder Cher er min moster! men far fortalte hun ikke havde nogle søskende?!

"Ja. Harry, vil du køre... Glemt ordet." sukkede jeg og kiggede bedende på min onkel. Han nikkede med et smil og gik hen til os. Han bukkede sig ned mod mor og gav hende et kys på læberne. Mor så helt normal ud.. Så måske var noget moster og mor havde planlagt?!

"Kom Liv og jeg skal nok snakke med din far."