Don't Give Up | N.H

Kapitel 20

Liv's POV.

Vi havde samlet hele familien til middag. Alle var kommet. Mine fætre, kusine og alle de andre. Bedstemor og bedstefar. Farmor og farfar. Alle var her, undtagen mor og Cher.

Det hele skulle bare gå efter planen.

Perrie, Danielle, Bedstemor, farmor, Eleanor og Louis stod ude i køkkenet. Harry, Zayn og bedstefar hentede øl og sodavand. Farfar sad sammen med Beau og Liam. Denise, Ally og Phoenix sad sammen med mig. Far, Cher og mor havde aftalt at komme når middagen var færdig. Så jeg skulle fortælle far var bare lidt forsinket.

"Hvornår kommer Onkel Niall?" Spurgte Ally. Jeg trak på skuldrene og smilede ned til hende. Jeg havde mine krykker med, men jeg brugte for det meste min kørestol.

Niall's POV.

Jeg stod med svedige hænder og ventede på Cher og Olivia. Jeg var så spændt på at vise dem Olivia igen. Da jeg snakkede med Jessica om det, sagde hun at det var i orden.

"Er i snart klar?!" Råbte jeg op af trappen. Cher og Olivia ville gøre sig klar sammen, så jeg skulle vente i meget lang tid på dem. Jeg håbede bare alt gik som det skulle derhjemme.

"Jaja!" Råbte de i kor.

~*~*~*~

Jeg listede ind af hoveddøren til mit eget hus og lod Olivia og Cher vente udenfor døren. Jeg kunne høre familien snakke godt igennem, mens jeg listede ind i stuen.

...kling kling.. Jeg havde et glas i hånden og en kniv ved side. Af. Alles øjne blev rettet mod mig.

"I kan vel nok godt huske jeg fandt en ny, for noget tid siden. Jessica Mortis. Ja, hende skal i ikke møde. Men en anden en. Den første pige kender i godt og også den anden." Sagde jeg.

Olivia's POV.

Cher slap min hånd og gik hen mod stuen. Der var helt stille derinde. Da Cher gik derind, hilste folk på hende. Jeg kunne mærke nervøsiteten stige i mig.

"Og så den sidste. Kommer du baby?!" Spurgte Niall derinde fra. Jeg tog en dyb vejrtrækning og åbnede døren.

Mine øjne mødte først Harry's.

"Hej." Sagde jeg stille. Jeg kiggede hen på min far, som så gammel ud nu. Jeg fik øjenkontakt med resten, hvor der var nogle jeg ikke kendte til.

"Olivia," gispede Harry. "Er det dig?" Spurgte han og jeg nikkede. Alle gispede, men blødte hurtigt op til et smil.

"Olivia er tilbage. Liv har sin mor tilbage og jeg har min baby tilbage." Sagde Niall. Han gik hen imod mig og kyssede mig.

Den aften brugte jeg på at forklare alt. Jeg undskyldte over min forsvinding og fik hele tiden advide "amen det er fortid. Vi er bare glade for at have dig tilbage." og så videre.