"Du stoler på mig." Jeg møder hans livløse blik uden tøven. "Du leger med ilden Audrey." Hvis bare han vidste, at denne gang er det ikke ham der leger med folk. Det er mig. Og jeg har tænkt mig at vinde, hvad end det må koste.
Audrey Hawking er els...
"You know you're in love when you can't fall asleep because reality is finally better than your dreams."― Dr. Seuss
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg trækker mine lange strømper på, tager en nederdel og endnu en af mine juletrøjer.
"Hey, du okay, ik'?" Valentina klemmer blidt min arm, "ja! Selvfølgelig, hvorfor skulle jeg ikke?" Min stemmer skinger og unaturlig, "billedet, James, Nathan. Sådan alt" svare hun. "Tager du med til kampen, hvis jeg ikke er?" Hun griner og ryster på hovedet, "jeg vil virkelig ikke," "jeg kan godt!" Cass kommer til syne. Endelig en. "Jeg er faktisk skuffet over, at du ikke har spurgt før." Jeg griner, imens jeg går forbi. "Nogle der også har timer nu?" Spørg jeg, "her" Valentina rækker en hånd i vejret. "Klar?" "Yes"
Vi trækker i overtøjet og smutter ud. "Så dig og Nathan?" "Et røvhul, helt igennem, det er ikke engang en facade, han er et fucking røvhul." Hun griner, "det havde vi andre set for lang tid siden, du er alt for sød," jeg fnyser opgivende. Nej jeg er ikke. Alle fortjener flere chancer.
Nathans navn lyser op på skærmen.
Jeg gider ikke engang gå ind og svare, jeg ignorere ham bare og fortsætter. "Hvad med billedet?" Billedet... "de mente det sikkert ikke ondt." Det ville de ikke gøre, ikke mod mig, jeg blev jo næsten druknet, og ikke efter vores aftale.
"Jeg tror altså, at de me-"
Hun stopper op i døren, "hvad?" Jeg kigger over hendes skulder. "Har I aftalt noget eller...?" Jeg ryster på hovedet og går forbi hende. Jeg åbner døren og kigger ind. "Hvad laver du her?"
"Jeg kan jo ikke lade min kæreste gå selv."
"Jeg er udmærket i stand til selv at gå, tak." Hvorfor tilføjede jeg "tak"?
"Ryk nu bare røven ind."
"Nej."
"Kom nu bare for helvede."
"Nej! Rend mig Nathan, ærligt."
"Hvad har jeg gjort? Du kom efter en aftale, ikke omvendt, så pladser røven på sædet og lad mig virke som en god kæreste."
Jeg ryster på hovedet, "og du siger, at jeg går op i, hvad andre mener om mig?"
"Det er for din egen fucking skyld Hawking, ind." Valentina prikker til mig, "det kunne være cool med en tur, her er pænt koldt." Super, selv min veninde siger mig imod i dag. "Super" jeg sætter mig tvært ind, Valentina følger efter.
"Hej" Nathan sender hende et tandpastasmil, "jeg er Nathan, Aud-" "drop det, jeg ved godt, hvilket røvhul du er, kør mig nu bare." Hun er tilgivet.
Nathan ruller med øjnene og begynder at køre.
I total akavethed når vi skolen. Valentina springer ud af bilen og skynder sig mod skolen, jeg når ikke engang at klikke min sele op, før Nathan har åbnet døren for mig. Han griber fat i min albue og "hjælper" mig ud. Jeg kan godt selv. "Jeg kan godt selv," mumler jeg irriteret, "klart" han slipper mig dog ikke, følger mig blot ind, forbi ishockeydrengene. James. Jeg ignorerer hans blik. "Her" Nathan stopper ved mit skab. "Tak" hvorfor siger jeg tak til alt?
