"Du stoler på mig." Jeg møder hans livløse blik uden tøven. "Du leger med ilden Audrey." Hvis bare han vidste, at denne gang er det ikke ham der leger med folk. Det er mig. Og jeg har tænkt mig at vinde, hvad end det må koste.
Audrey Hawking er els...
Love let's you find those hidden places in another person, even the ones they didn't know were there, even the ones they wouldn't have thought to call beautiful themselves. - Hilary T. Smith
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg vågner til min mobil der vibrerer. Jeg tager den hurtigt, inden den når at vække Nathan.
"Hey" hilser jeg og lister ud fra værelset. "Hej" hilser Val. "Jeg tænkte på, om du havde brug for at snakke?" Spørg hun. "Om hvad?"
"Om Nathan."
"Nate?"
"Og dig, du udvikler dig, forandre dig."
"Er det skidt?" Er det skidt?
"Nej, virkelig ikke, det er godt, at du ikke føler et behov for at sætte alle før dig og sådan noget." fortæller hun glad. "Men er du også okay med det?" Så er vi tilbage på det seriøse spor. "Øh, det er et kompliceret spørgsmål... og svar."
"Bare rolig, jeg har hele dage."
"Eller, jeg har et kvarter." hun griner. "Så fortæl" jeg bider mig i læben.
"Det er bare underligt, han kommer sådan brasende ind med sit: "Kun i offentligheden" og hvad sker der så? Jeg ved det ikke, pludselig er han der bare hele tiden, og jeg er der, og han giver mig den her, den her følelse af at være vigtig, af at betyde noget, af at kunne lige præcis hvad jeg ville, og andre ikke skulle stoppe med i det... det lyder så kliché ik'? Men det er sandt. Han får mig til at føle mig fri." Det er rart at have det ude, men på samme tid er jeg bange for, at Val vil grine og kalde mig fjollet. Ikke fordi hun sådan gør det normalt, men det lyder så åndsvagt. "Hey rolig nu" jeg kan mærke hende smil. "Det kaldes at være forelsket. Sådan varm i maven og ens hoved drejer sig kun rundt om ham, ik'? Det er okay. Og vi er okay med, at du ikke kommer til at være så utrolig meget hjemme, så længe du bare kommer og laver mad en gang om ugen og overholder vores 15. okay?" Hun griner. "Jeg er ikke... måske... det lover jeg, men det er intet problem, han er totalt ligeglad med mig." Jeg trækker på mine skuldre. Og så lægger hun på.
Hvad? Ærligt Val?
Val: Ey Sorry, hvad sagde du til sidst? Mistede forbindelsen...
Mig: Ikke noget, bare at vi ses i skolen
Val: Super, men jeg lytter altid, husk det. Elsker dig
Mig: Elsker også dig
Jeg går ned ad trappen til Walder, han står i køkkenet og laver morgenmad. "Godmorgen" hilser jeg, "godmorgen" han smiler. "Maden er snart klar, vil du vække den ung herre?" Spørg han med et smil. "Jo og tak." Jeg går op ad trappen.
Mine ben bliver virkelig stærke af alt det her. Det er jo fantastisk. Som et fitnesscenter.
"Hey" jeg kravler hen over sengen, til jeg når Nathan, jeg sætter mig smilende overskrævs på hans mave. "Morgen" hilser jeg, "mhh" brummer han og rykker på sig. "Walder har mad klar."
