"Du stoler på mig." Jeg møder hans livløse blik uden tøven. "Du leger med ilden Audrey." Hvis bare han vidste, at denne gang er det ikke ham der leger med folk. Det er mig. Og jeg har tænkt mig at vinde, hvad end det må koste.
Audrey Hawking er els...
"I'm selfish, impatient and a little insecure. I make mistakes, I am out of control and at times hard to handle. But if you can't handle me at my worst, then you sure as hell don't deserve me at my best." ― Marilyn Monroe
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Ukendt: Addy?
Mig: Hvem er det?
Ukendt: Din kæreste
Mig: Ahhh, ups
Nathan: Hvornår har du fri
Mig: 15.15 om mandagen, hvorfor?
Nathan: Jeg henter dig
Mig: Jamen jeg skal handle ind, det glemte jeg i går
Nathan: Er det ikke hvad kærester er til for?
Mig: Tak
"Hvem er det? Din pludselige kæreste?" Jeg er gennemskuet. Shit. Nej. Kom så, lyv. "Pludselige? Vi har da haft en ting længe," lyver jeg så roligt som muligt, Viola kniber vurderende sine øjne sammen. "Gør du det for at såre James?" "Nej! Hvad?! Hallo Lola, det kunne jeg aldrig finde på!" Vel? "Vi mødtes tilfældigt på den cafe, jeg arbejder på, o-"
"Og så var han vild med ideen om dig som tjener, som skulle tage og betjene hans store p-"
"Du færdiggører ikke den sætning!" Viola griner og læner sig tilbage, "ej, men ærligt, bruger han så dig til at gøre James sur?" "Nej, det kunne han ikke finde på. Seriøst Lola, han er blød som en hundehvalp inden i, han er bare misforstået." Løgn, løgn, løgn. "Åh" hun kigger forvirret på mig, "seriøst?" "Ja" skylden samler sig i en knude i min mave, men jeg giver ikke efter. Ikke denne gang. "Jamen tillykke. Hvor skal du så sidde i morgen under kampen?" "Øh..." Det var en del af aftalen, "kæreste støtter kæreste ikke? Vil du ikke nok tage med mig?! Please!" Viola bider sig undskyldende i læben, "sorry, men jeg har en vagt på det tidspunkt. Du kan ikke lade de gamle i stikken, vel?" Så må Valentina tage med. Jeg gør det ikke alene. At stå der, bag ved, alene, føle sig lidt udenfor. Altså... det er ikke fedt. Som sagt, jeg blev halvt druknet af skolens hold, før jeg var en del af teamet. Hvad skal jeg igennem nu? Blive kørt over?
Det er vores anden dag sammen, og Nathan gjorder som i går, kørte mig til skole, fulgte mig ind, kyssede mig og skred. Så længe det bare er det, og at vi ikke behøver hænge ud sammen udover det, skulle det være nemt nok.
Nathan: Jeg gør det for offentligheden
Mig: Ved jeg, men alligevel, tak
Nathan: Stop med at takke
Mig: Hvad er der nu galt med det?
Nathan: Man kommer ikke langt med det.
"Kæresten igen?" Lola prøver at kigge over min skulder, men jeg slukker den og lægger den på bordet, "du ved, hvordan de kan være," jeg griner lavt og kigger op på vores lærer.
