"Du stoler på mig." Jeg møder hans livløse blik uden tøven. "Du leger med ilden Audrey." Hvis bare han vidste, at denne gang er det ikke ham der leger med folk. Det er mig. Og jeg har tænkt mig at vinde, hvad end det må koste.
Audrey Hawking er els...
If I offered you my life would you take it, or spend the rest of it with me? - Kyle Ogden
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Jeg skal nok erstatte uret og bordet." Nathan griner og lyner mine bukser ned, jeg lyner dem op igen. "Du ødelagde det også, fede."
"Det er mine muskler!" Han kigger fornærmet op på mig, jeg griner og bukker mig ned for at kysse ham. "Selvfølgelig er det det." Han skær tænder og lægger sine arme slapt om mit liv. "I går kunne have været så hedt." han sukker. "Du var så tæt på, jeg er helt sikker på, at du ville have vendt dig om." Han ryster skuffet på hovedet. "I går var et øjeblik." svare jeg og klapper ham på kinden.
"Vent, hvad? Så jeg får ikke sex i dag?"
"Du kan få et kys?" Jeg smiler skævt. "Jeg dør snart." Han falder dramatisk tilbage. "Jeg dør snart Audrey, det er som pile i mit bryst, bang, bang, bang så er de der."
"Jeg er ret sikker på, at pile ikke siger "Bang"." kommentere jeg og går ud i stuen. "Ondt!" Bliver der råbt efter mig. Jeg griner og finder en bolle frem. Val sender mig et hurtigt blik. "Hvad skete der i går?"
"Ikke noget." Lyver jeg.
"Hvis han ikke behandler dig ordentligt, skal du bare sige til, okay?"
Jeg griner. "Det gør han Val, lad vær med at bekymre dig, jeg har det godt." Og det har jeg. Bortset fra ¾ af i går gik alt godt. Og udover det har det været den bedste december nogensinde. Alt går strålende. Jeg føler, at jeg kan sige fra, at jeg ved, hvad jeg kan lide og ikke kan lide, og jeg lære stadig. Nathan lærer mig stadig at leve, og det har aldrig været bedre - Jeg føler mig så tilpas som muligt. Det er en fantastisk følelse. Det hele føles uvirkeligt, og jeg ved stadig ikke, hvor vi står, men det er okay, det genere mig ikke synderligt.
Løgn.
Jeg hader stadig usikkerhed.
"Hey, jeg er forresten nået til Harry Potter og halvblodsprinsen." Fortæller Nathan stolt. "Så snart færdig, de er virkelig gode, de sidste." han tager en bolle og sætte sig. "Kan i bage senere?" Spørg Val. "Ø-"
"Nope, vi skal til teater med små børn..." Nathan sukker dybt. "Det er det værste, jeg vil så meget hellere bage. Men vi kan bage i morgen, ik'?"
"Jo" jeg smiler.
"Super, for ingen af os andre kan." Val griner. "Vi er elendige, vi kunne ikke klare den uden dig Audrey." Hun smiler. "Jo I ville, I kan så meget." Jeg rødmer og piller i min bolle. "Som om."
"Vi skal afsted om fem, vil du med Val?"
"Også os!" Cass og Otis kigger op fra Otis computer. "Vi skal også have timer klokken 8." de kigger trist hen på os. "Perfekt" jeg smiler. "Der er plads, ik'?"
"En af dem skal sidde på skødet af den anden, men ellers ja." Nathan trækker på skuldrene. "Helle for at sidde øverst!" Val skyder en hånd i vejret. "Super, Otis kan sidde nederst." Cass griner.
