"Du stoler på mig." Jeg møder hans livløse blik uden tøven. "Du leger med ilden Audrey." Hvis bare han vidste, at denne gang er det ikke ham der leger med folk. Det er mig. Og jeg har tænkt mig at vinde, hvad end det må koste.
Audrey Hawking er els...
"It is better to be hated for what you are than to be loved for what you are not." ― Andre Gide
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
"Jeg ville gerne tage med søde, men jeg har arbejde i aften, ligesom du havde tidligere." Val kigger bedrøvet på mig. "Det okay." Jeg smiler til hende. "Du ringer bare." Otis kigger seriøst hen på mig. "En gang, også er jeg klar til at hente dig, lige meget hvad." De er så søde. "Jeg lover." Jeg griner og forsvinder ind på mit værelse. Valentina er hurtigt efter.
"Den der, den er altså virkelig sød." En grøn kjole, der sidder tæt ned til livet, også går løst ned til mine knæ, som ikke dækker mine skuldre, hænger bagerst i mit skab. Den ser ret ny ud, hvad laver den her? "Seriøst? Tror du?"
"Ja, den er virkelig pæn." Jamen, så bliver det den. "Den er lidt mørkere end dit normale tøj, men farven passer perfekt til jakken." Hvilken jakke? "Hvad snakker du om?" Spørg jeg forvirret. "Nathans jakke." Hun rækker mig den, åh ja. "Især med kjolens hvide kant om kraven og bunden, "det er virkelig et perfekt match.
"Vent, jeg har aldrig set den her kjole før?" Jeg kigger undrende hen på hende.
"Okay, undskyld!" Udbryder hun opgivende. "Lad vær med at kigge sådan der på mig, åh, altså, han bestak mig, okay?! Og jeg synes, at I ville se cute ud sammen, hvis I havde samme farver på, undskyld."
Val! Hallo! Jeg troede, at vi var uadskillelige. Men så kommer Nathan med, med hvad?
"Hvad bestak han dig med?" "En kjole... designet til mig... altså mig mig, en helt speciel kjole, kun til mig... og du ved jo, hvor højt jeg elsker tøj... jeg kunne ikke lade vær."
Jeg kan ikke andet end at tilgive hende. "Okay..." jeg sukker og tagger kjolen, "også dem her" hun rækker mig et par øreringe med en hvid sten, der glider over i grøn. Hvorfor hele tiden grøn? Han er virkelig en Slytherin...
"Du kan bruge din egen hvide halskæde, den med perlerne," min mors halskæde. Det kunne jo godt... altså okay. "Kun denne gang," hun hviner glad og finder den frem, "jeg elsker den så højt, din mor har så god smag!" Enig. Jeg smiler bedrøvet ved tanken, inden jeg vender tilbage til virkelighedens verden.
Valentina sætter mit hår og lægger et svagt lag makeup, inden hun er tilfreds. "Du er perfekt Audrey! Du er smuk, klog, sød og ja, bare fantastisk." Hun krammer mig og tørre en tåre væk, "ups" hun vifter flovt med sine hænder. "Jeg har mens, derfor er jeg lidt rundt på gulvet," hun griner og blinker heftigt. "Noget du vil snakke om?"
"Nejnej, vi kan snakke en anden dag, den hotteste fyr nogensinde står udenfor og venter på dig."
Hvorfor opføre hun sig pludselig sådan her?
"Hvorfor føler jeg, at du skubber mig mod ham?"
"Fordi jeg faktisk skubber til dig." Hendes hænder på min ryg skubber lidt mere.
