"Du stoler på mig." Jeg møder hans livløse blik uden tøven. "Du leger med ilden Audrey." Hvis bare han vidste, at denne gang er det ikke ham der leger med folk. Det er mig. Og jeg har tænkt mig at vinde, hvad end det må koste.
Audrey Hawking er els...
"We accept the love we think we deserve." ― Stephen Chbosky
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
"Skal vi følges A?" Otis kigger på mig hen over sin computer, "klart. Jeg er klar om to."
Jeg sætter en elastik om den franskefletnings slutning, hopper i mine sko og tager min jakke på. "Her" han rækker mig min taske, "når ja," jeg griner og tager den. "Klar?" "Yes" han klapper sin computer sammen, tager den under armen og går med mig ud af lejligheden. Cass og Val havde tidlige timer, det var virkelig syndt, de skulle op før fanden fik sko på. Timer klokken halv 8 er det værste...
"Øh..."
"Nathan... har jeg ret?" Hvorfor er han der altid? Har han ikke timer på andre tidspunkter?
"Nathan... du behøver ikke komme hver dag," sukker jeg, "efter i går, skylder jeg." Han smiler køligt. Kunne han komme med et oprigtigt smil? "Du har ikke købt mig, jeg gør, hvad jeg har lyst til."
"Så du indrømmer, at du har lyst til at ligge under mig?" Rødmen kryber hurtigt hen over min hals og op over mine kinder. "Jeg lukker døren og går, hvis du ikke begynder at respektere mig."
"Vi kan godt gå, hvis det er?" Otis lægger beroligende en hånd på min skulder. "Fjern snitterne fra min kæreste," snapper Nathan. "Nathan" mit toneleje er lavt og advarende. "Nathan hvad? Sæt dig nu bare ind, så du ikke kommer forsendt. Din bus er lig kørt, så du kommer 10 minutter forsendt, hvis du ikke køre med mig." Jeg får helt lyst til at kvæle ham. "Bare sæt dig ind" mumler jeg til Otis og sætter mig ind. Otis følger med.
James: Efter skole?
James: Snakke
James: Cafe Le'valdi
James: Du har fri 16.00
James: Skal jeg hente dig? Eller mødes vi der?
Mig: James...
Mig: Vi har snakket
James: Vi mødes der
James: Super
Jeg sukker og lægger den væk. Nathan fletter sine fingre ind mellem mine, "jeg henter dig bagefter. Se det som en date." "Jeg har andre planer," svare jeg beklagende. "Hvilke planer er vigtigere end din kæreste?" Jeg kan ikke fortælle ham det, det er hemmeligt. Hvad kunne jeg sige? "Jeg skal ned og hjælpe på en lektiecafe," lyver jeg. "Jeg kan køre dig?" "Jeg køre med en af de andre hjælpere, men tak" Nathan bider tænderne sammen.
Han parkerer ved skolen og følger med mig ind.
Otis. I forhold til alle mine andre venner, går med. Tak for støtten. Min eneste sande ven. Vennen over dem alle. Gudevennen.
Nathan puffer mig mod mit skab og læner sig ned for at kysse mig. Han rækker ind bag mig, kysser mig, snupper min mobil og taster. "Nej! Hallo!" Jeg rækker ud efter den, han løfter den længere op. "Nathan giv mig den," han ignorerer mig, "din kode er bedre end sidst," ja præcis, i stedet for "Hundehvalp", er det "SødHundehvalp" "ahh der" shit, han brød den. Hvordan gør han det? "Det er er krænkelse af mig privatliv."
