"Du stoler på mig." Jeg møder hans livløse blik uden tøven. "Du leger med ilden Audrey." Hvis bare han vidste, at denne gang er det ikke ham der leger med folk. Det er mig. Og jeg har tænkt mig at vinde, hvad end det må koste.
Audrey Hawking er els...
A Couple true love is among the unknown high level of critical thinking that every person can have and enjoy it - Unknown
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg sætter mig op, jeg kan høre vandet løbe ude på badeværelset, det må være Nathan.
Shit, i går.
Hvorfor løb du Audrey?!
Nathan kommer ind. "Godmorgen" hilser han. "Morgen" svare jeg spagt. Han sætter sig på skrivebordet. "Der er morgenmad." Han nikker til bakken der står på natbordet. "Tak" jeg gør ikke tegn til at tage noget. "Jeg bliver nød til at være ærlig." fortæller jeg spontant. "Det gør ikke noget, at du ikke gengælder alt Audrey, vi behøver ikke snakke om det." Han bider sig i læben. "Nej, ikke det."
Jeg griber fat i hans hånd, som om det vil stoppe ham fra at hade mig.
"Jeg har løjet." Jeg bider mig i kinden. "kom med det." Han lægger sit hoved på skrå. "Da jeg kom til dig for 23 dage siden, og sagde at jeg skulle have en kæreste. Det var ikke hel løgn, jeg havde brug for en kæreste, men jeg havde også brug for et "jeg elsker dig" før juleaften. Viola kendte halvt til vores fake ting fra starten af, fordi hun sagde: "Jeg er ligeglad med, hvordan det sker, men få en kæreste som elsker dig før jul, også lader jeg dig være omkring det." Eller deromkring i hvert fald. Jeg vidste ikke, hvem jeg skulle gå til, og du sprang frem, og jeg gjorder det, og jeg løj, og jeg var forfærdelig. Men på et eller andet tidspunkt, stoppede jeg med at tænke på det, jeg havde det sjovt med dig, og jeg... jeg- undskyld."
Jeg kigger ned.
Og så griner han.
Forstod han overhovedet, hvad jeg sagde? Jeg har løget, udnyttet ham.
"Det har jeg også gjort en gang. Fuck man vinder meget nogle gange, hvor mange penge har du så fået?"
"Altså jeg har ikke fortalt hende om dit "jeg elsker dig", og det var bare fred..." mumler jeg. "Seriøst? Er jeg kun fred værd?" Han kigger skuffet på mig. "Jeg forstår ikke, hvorfor du finder det her sjovt." Jeg kigger irriteret hen på ham. "Fordi det hjælper ikke noget at være melodramatisk, jeg elsker dig, du elsker måske måske ikke mig, hvis jeg fucker op nu, så kommer det aldrig til at gå." Han trækker på skuldrene. "Og fordi jeg selv har gjort det der mod andre, teenager er fucked op, slap af Audrey, vi lever kun en gang." Han triller op på ryggen. "Og jeg kan virkelig godt lide dig, så jeg har ikke lyst til at fucke op."
"Seriøst?"
"Ja."
"Og du vælger også selv, hvornår du fortæller mig, hvorfor du ikke har kontakt til din familie, og hvorfor jeg intet fandt på dit navn, da jeg googlede dig den første december."
"Creep." Jeg smiler og tager noget morgenmad.
"Hvor mange ved det med din familie?" Spørg han. "Val, Cass, Otis og James" svare jeg. "Ikke flere?" Jeg ryster på hovedet. "Så må det være slemt."
