"Du stoler på mig." Jeg møder hans livløse blik uden tøven. "Du leger med ilden Audrey." Hvis bare han vidste, at denne gang er det ikke ham der leger med folk. Det er mig. Og jeg har tænkt mig at vinde, hvad end det må koste.
Audrey Hawking er els...
But You've slipped under my skin, invaded my blood and seized my heart - Maria V. Snyder
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Mhh" en arm rammer mig i hovedet, jeg kigger forvirret op. Cass arm ligger på mit ansigt, Nathan ligger på min anden side og sten sover, hans ene arm ligger hen over min mave, og hans hoved ligger lige over midt. Val ligger med sit hoved på Otis mave og sine ben på Cass. Og det hele er bare et stort rod. Efter at have fjernet Cass og Nathans arme fra mig, prøver jeg forsigtigt at lægge Vals ben hen på hendes side, men det ender bare med, at hun triller helt op på Otis. Hans problem.
Sådan.
Jeg når lige at tænke tanken til ende, inden Nathans arm lægger sig hen over mig, og jeg bliver trukket ind til ham. "Du kan ikke slippe fra mig." hvisker han drillende og kysser min skulder.
"Shit, du gav mig et chok." Jeg kigger overrasket op på ham, "men jeg skal tisse, så flyt din arm." Han ler lavt og sætter sig op. "Kom, jeg går med." Jeg kigger undrende på ham. Men hvis han ville have slået mig ihjel, havde han nok gjort det. Han har haft rig mulighed for at kvæle mig i en pude.
Jeg lister forsigtigt igennem rummet mod toilettet. Nathan er lige bag mig. Jeg skynder mig derud og lukker døren for at tømme min fylde blære. Shit det er rart. Det sådan det bedste, jeg nogensinde har prøvet. Sådan helt lettet og rart.
Jeg vasker hænder og går ud, eller det var min intuition, men Nathan fanger mig i dørkarmen og overfalder mig med kys. "Nate for helvede." mumler jeg grinende og kysser tilbage. "Mhh" brummer han lavt. "Vi skal i kirke i morgen." Jeg frigør mig fra ham. "Lad nu vær, vi kan pjække." Han bider sig i læben. "Og hvorfor kirke? Det er mandag?" Han kigger forvirret ned på mig. "Det sådan noget min skole har..." svare jeg og smiler søvnigt.
Men det kunne være sjovt.
Fristende.
Nej. Hallo.
"Nej" jeg ryster på hovedet. "Kommer ikke til at ske, kom." Jeg lister tilbage til sengen og kravler ned under dynen. Nathan kravler ned ved siden af og lægger sig op ad mig. "I morgen kan jeg måske bortføre dig med ind i et lille skab." mumler han lavt, lige inden mine øjne klapper i.
Det må han gerne.
---
"Hun plejer aldrig at sove over sig."
"Hun vågnede i nat."
"Er hun ikke bare sygt lækker?"
Der bliver totalt tavst, jeg kigger forvirret op. De står alle i en lille klump og stirre på Nathan. "Det er en fact." han løfter afværgende hænderne. "Se hende lige." Jeg trækker min dyne længere op over mig og skubber mig op og sidde. "Hvad snakker i om?" Nathan griner. "Dig" han smiler og tager en bid af sin bolle. "Han synes du er lækker, når du sover." svare Otis og peger på ham. "Også når hun er vågen." han blinker til mig, inden han sætter sig på en stol. "Bare alle fjolser var lige så ærlige som dig." Val ender Otis et dræbende blik, han svare tilbage med et fnys.
