"Du stoler på mig." Jeg møder hans livløse blik uden tøven. "Du leger med ilden Audrey." Hvis bare han vidste, at denne gang er det ikke ham der leger med folk. Det er mig. Og jeg har tænkt mig at vinde, hvad end det må koste.
Audrey Hawking er els...
Trying to forget someone you love, is like trying to remember someone you haven't never met. - Unknown
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
19. december 2020
Bonus kapitel. 1 år efter
Jeg står i lufthavnen med korslagte arme og halv-fryser. Den lyseblå sweather varmer mig. Men ikke nok. De hvide jeans sidder stramt om mine ben og hjælper på ingen måde.
Men det generer mig ikke, kulden er ligegyldig, for, for første gang i et halvt år skal jeg se Nathan.
Har han ændret sig meget? Har han fået en kæreste? Er det dumt, at jeg venter? Bør jeg fortælle ham, at jeg kyssede en til en fest i oktober? Og i september? Og lidt andre gange?
Og der kommer han. Med en kuffert rullende efter sig. Jeg hviner glad og vifter med hænderne, han får øje på mig og baner sig mod mig. Og han har overhovedet ikke ændret sig. Det mørke hår sidder pjusket på hans hoved, de mørke øjne stråler, han er stadig høj og slank og min.
Nej Audrey, ikke din. Han er ikke din, ikke længere.
Vi står og kigger lidt på hinanden.
"Åh blody hell." Han trækker mig ind til sig i et varm kram, og hans duft omringer mig. Hans accent er meget tydeligere nu. "Jeg har savnet dig, så voldsomt meget." Han knuger mig hårdere ind til sig. "Jeg har også savnet dig." Hvisker jeg lavt. "Jeg elsker dine spidser." mumler han mod min skulder. I november fik jeg farvet spidserne af mit hår pink, jeg elsker det, virkelig. "Tak."
Han lægger sine hænder på mine kinder. "Hvordan har du det?" Jeg smiler. "Godt, virkelig godt. Jeg har fået hende her, min roomie/veninde som hedder Reid, hun er så skøn! Seriøst! Hun har blåt hår, og går altid i totalt sort tøj, minus hendes sko som er sådan helt vildt blå. Hun har samme linje som mig, og vi har næsten samme timer. Hun er lesbisk, og har en kæreste, som også er fantastisk! Men bare rolig, jeg har stadig Cass, Otis og Val. Cass er stadig med James, og de har det virkelig godt, de er også vildt cute. Og fuck jeg har savnet dig."
Jeg stopper op, da det virkelig rammer mig, hvor ensom jeg har følt mig uden ham, også alligevel ikke, for jeg har kun lagt mærke til det få gange, jeg har virkelig haft et fantastisk halvt år.
"Og jeg kyssede en fyr i oktober." mumler jeg. Nathan smiler bare, står og kigger på mig.
"Hvordan skal jeg nogensinde kunne rejse igen?" Spørg han. "Lad vær med at tænke over det." Jeg begynder at gå, han følger efter.
"Men hvad med dig? Hvordan har du haft det?"
Og så fortæller han ellers, om hvordan hans ven har en kæreste, som har været hans kæreste i 7 år. Om hans ishockeyhold, om hans holdkaptajn, om en pige, som han har kysset, men det er lidt on and off, om hvor meget han har glædet sig til i dag, bare om alt.
