Følelser er for fjolser -men jeg er alligevel også et fjols| julekalender 2019

Søndag den 1. december

Mine skridt var lydløse. Mit åndedrag forsvandt sammen med vinden. Jeg havde hovedet bøjet med hætten trukket over og skjulte alt nervøsitet. Mine hænder var knyttede og iskolde. Lygtepælene var det eneste der oplyste den mørklagte gade. Inden jeg drejede rundt om hjørnet trak jeg blikket diskret op. En mørk silhuet stod lænet op af lygtepælen. Jeg stoppede et splitsekund for at betragte den. Hvordan kunne man overhovedet læne sig opad en lygtepæl? Faldt man ikke? Det var sikkert min hjerne, der spillede mig et puds. Der var garanteret ikke nogen. Pludselig blev lygtepælen slukket. Efterfølgende gik de andre lygtepæle også ud, én efter en. Jeg gik i panik og løb i en tilfældig retning.

Jeg stod i en gyde. Fanget. Jeg følte mig utryg og det var iskoldt. Hvor var min hættetrøje blevet af? Jeg var iført en sort t-shirt, der klæbede sig til min krop trods kulden. Jeg kunne mærke nogens tilstedeværelse, men på grund af mørket var det umuligt at se. Mit hjerte begyndte at hamre. Jeg klamrede mig til væggen. Stemmer hvirvlede rundt om mig. Skygger omringede mig. Silhuetten stod pludselig foran mig. "Dylan..." sagde en mørk stemme. "Dylan..."

"Dylan!" Jeg slog øjnene op mødte Domicas brune øjne. Mit hjerte bankede hurtigt og jeg gispede efter vejret. Stemmens ekko gav genlyd i mine ører. Mareridt. "Hvad?" spurgte jeg. Træt, tog jeg mig til hovedet og gned mine øjne mens jeg satte mig op. "Gæt hvad dag det er i dag!" råbte hun glad og hoppede jublende op og ned. Hun var i ført en rød kjole og en nissehue der dinglede fra hendes hoved hver gang hun lavede en pudsig bevægelse. Jeg sukkede indvendigt. "Nej, helst ikke," sagde jeg irriteret og rullede øjne.

"1. december!" sang hun glad og prøvede at trække mig op ad sengen. "Du vækker mig bare for at fortælle det?" mumlede jeg og så efter uret på mit bord. "Urgh, klokken er ni! Hvorfor har du vækket mig så tidligt?" spurgte jeg snerrende. "Ni er ikke tidligt, Dylan," sagde hun med armene over kors. Jeg skulede til hende.

"Jo det er," sagde jeg.

"Nej-"

"Fuck nu bare af," vrissede jeg og lagde mig ned igen.

"Hey! Far siger du ikke må bande," udbrød hun. Fuck far, tænkte jeg med det samme, men rullede bare om på siden. Mine øjne blev hurtigt trætte igen på grund af de mange søvnløse nætter jeg tidligere havde haft og jeg hørte min lillesøster forlade værelset.

Det var 1. december. Jul. Tiden hvor alle bare var så fucking lykkelige og der var glad stemning overalt. Hvad fanden var der overhovedet at være så glad over? Jul skulle forestille at være en fejring af Jesus fødsel den 24. december så hvorfor begyndte al postyret den første? Jeg vendte mig om i sengen med så mange frustrerende tanker om den overvurderede tradition svømmende i mit hoved.

• • •

Eyyy, første decemberrrrr🎄🎄 Har glædet mig freaking megetttt til det her og håber I kan lide det!💕