Følelser er for fjolser -men jeg er alligevel også et fjols| julekalender 2019

Søndag den 15. december

Audrey tog hjem lørdag morgen. Min far spurgte om hun vil spise morgenmad med os. Jeg sagde nej. Audrey så skuffet ud og så snart hun forlod døren begyndte min far næsten at krydsforhøre mig. Jeg svarede ikke på hans mange spørgsmål, men gik op til mit værelse og befandt mig der resten af dagen.

Jeg kom ikke ned til morgenmad i dag. Jeg var så træt af min far. Han prøvede så voldsomt at rette op på hans fejl. Hvornår kunne han indse at lige meget hvad han gjorde, ville det ikke ændre det han gjorde. Jeg lå i min seng og så op på loftet. Jeg havde ikke sat musik på. Jeg havde for første gang brug for ro.

Nogen bankede på og fordi jeg gik ud fra at det var min far, råbte jeg skrid. "Det er mig," hørte jeg Domica sige med sin svage, uskyldige stemme. "Domica, jeg vil gerne være alene," sagde jeg. "Kom nu," bad hun og tilføjede: "Jeg har din morgenmad med."

"Jeg er ikke sulten." Der blev stille og jeg fik dårlig samvittighed. Modvilligt rejste jeg mig og lukkede op. Som jeg også havde forventet sad Domica ved dørtærsklen. Hun rejste sig smilende og gik ind i mit værelse. "Hvor er min morgenmad?" spurgte jeg og lukkede døren bag hende. Hun satte sig på min seng.

"Jeg løj. Du vil jo alligevel ikke have spist den."

"Hey," sagde jeg og tog hendes nissehue. "Man må ikke lyve." Hun rakte ud efter nissehuen. "Og man må ikke stjæle!" Hun skulle lige til at tage den, men jeg rykkede min hånd. "God pointe, stump. Men så skal du sige undskyld."

"Undskyld!" grinede hun. Jeg kastede nissehuen hen til hende. "Sådan." Jeg satte mig på sengen og hun kastede sig i min favn.

"Vi går ned og pynter huset nu. Vil du ikke med?" spurgte hun. Jeg himlede diskret med øjnene. "Hvorfor skal vi pynte op her når vi holder jul hos mor?" Domica så forvirret på mig. "Vi skal holde jul hos far," sagde hun. "Hvad?" udbrød jeg vredt. Jeg nægtede at holde jul her... med ham.

Domica forlod værelset og jeg gik efter hende. "Halløj, sønikke!" sagde min far og smilede bredt. "Hvorfor skal vi holde jul her?" spurgte jeg direkte. Han så overrasket på mig, foruroliget over mit spørgsmål. "Det aftalte vi jo med jeres mor for lang tid siden. Kan du ikke huske det?" Det eneste jeg hørte, var jeres mor og det gjorde mig vred. "Jeg-" Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til ham.

Jeg vil ikke holde jul her.
Fuck dig.
Jeg hader dig.

I stedet løb jeg op til mit værelse og låste døren. Jeg faldt sammen om min seng. Jeg kunne mørke tårer på vej og jeg standsede dem. Jeg græd ikke, jeg græd ikke, jeg græd ikke. Jeg tog en dyb indånding og tørrede tårerne væk.

• • •

Glædelig 15. december!🎄
Kort kapitel, håber det går:)

LÆS!
Det her har ikke noget med julekalenderen at gøre men hvis I har Twitter så vil jeg bare bede jer om at pls pls pls plssss tweete med hashtagget #disneyadaptpercyjackson eller sige til jeres venner at de skal gøre det. Også selvom I ikke kan lide bøgerne eller måske slet ikke ved hvad Percy Jackson er så vil det være det bedste hvis I gad at gøre det!❤️ Vi prøver at få en filmatisering og selve forfatteren er nu i LA for at holde møder med Disney!

Q: Hvorfor tror I at Dylan ikke kan lide sin far?