Jeg vågnede ved, at min mor kaldte på mig. Hvorfor skulle jeg hele tiden blive vækket? Kunne jeg ikke bare sove i fred? Jeg rejste mig langsomt op og gik ned ad trapperne. "Hvad?" råbte jeg surt. "Skynd dig at tage tøj på! Vi går om ti minutter!"
"Hvad snakker du om, mor?" Jeg gned søvnigt mine øjne. "Kirke!" sagde Domica højt! "Kirke?" spurgte jeg undrende. "Du sagde, at du vil tage med." Jeg sukkede. "Hvorfor skal jeg med i kirke hvis jeg alligevel ikke er kristen? Jeg har ombestemt mig." Min mor kom op ad trappen og sukkede. "Det er der ikke noget der hedder. Kom så, skat. Det skal nok blive hyggeligt!" Jeg sukkede højt og gik ind i mit værelse.
Mine øjne var lukkede og musikken brølede igennem headsettet. Den var høj og brændte mine ører. Jeg havde lukkede øjne så jeg ikke behøvede at møde de nedstirrende blikke fra de gamle, kristne kvinder der sikkert troede jeg var en dæmon. Nogen prikkede på min skulder. Jeg åbnede øjnene og så min mor kigge på mig. Jeg skubbede headsettet ned på mine skuldre.
"Hmm?"
"Vi skal hjem nu," sagde hun. Jeg nikkede, rejste mig og forsvandt ud af kirken hurtigt. Headsettet var på igen, men jeg skruede lidt ned hvis min mor nu skulle sige noget til mig. Jeg ventede i et par minutter indtil min mor kom hånd i hånd med Domica hen til bilen.
Så snart vi var inde låste jeg mig selv ind på mit værelse, forbandt telefonen til min højtaler og satte min playliste. Som jeg altid gjorde. Havde jeg noget bedre at tage mig til? Jeg fandt den sorte notesbog med et dødningehoved på under min hovedpude. Trak gardinerne for og satte mig ved mit skrivebord. Jeg tændte for den lille sorte lampe og skruede helt op for musikken. Jeg slog op på den side jeg var i gang med og selvom jeg ikke havde forventet det flød ordene bare ud af mig. Jeg var helt i min egen verden da jeg pludselig hørte Domica igennem døren. Jeg stoppede sangen. "Hvad er der?" råbte jeg. "Skru ned! Vi kan høre det nedenunder!" Jeg rullede irriteret øjne, men skruede alligevel et par takter ned.
• • •
Glædelig 8. december!🎄
Ret kedeligt, ligegyldigt og kort kapitel. Sorryyyy.
Q: Hvad synes I om Dylans mor?
DU LIEST GERADE
Følelser er for fjolser -men jeg er alligevel også et fjols| julekalender 2019
Jugendliteratur"Hey, hvor skal du hen?" Jeg ignorerede hende, men hun løb op foran mig med armene over kors. "Hør, jeg kan bedst lide at være alene." Jeg skubbede hende væk, men hun tog fat i min arm og snurrede mig rundt så jeg kiggede ind i hendes funklende øjne...
