The benefits of snow | ✓

april & tvillingerne

Tidsperiode:
April og Sebastian er 26
-
Da jeg først fandt ud af, at jeg var gravid med tvillinger, gik jeg en smule i panik. Hvordan skulle jeg kunne føde to lige efter hinanden? Hvor slemt ville det lige være at skulle opvokse to babyer på samme tid i stedet for kun en? Alting fløj rundt i hovedet på mig. Og med Seb som næsten aldrig var hjemme på grund af hans ishockey... Det kan siges, at det tog mig noget tid at give ham nyheden. Han kunne bare være taget med til scanningen. Men nej nej. En ishockeykamp er meget mere vigtig end sin gravide kæreste. Vi er ikke engang gift. Seb gider ikke giftes. Han mener ikke, at vi behøver at bekræfte vores kærlighed "på papir". Han kan slet ikke se det romantiske i at blive gift. Eller hvordan det kan være positivt i fremtiden for alle de ting vi ejer. Og vores børn. Men nej nej. Lad os dog ikke blive gift. Ja, jeg er sur på ham. Og ja, jeg har overvejet hvor sjovt det kunne blive aldrig at fortælle ham om tvillingerne. Fordi når de så bliver født, ville han få sig noget af et chok. Men han undrer sig allerede over, hvorfor min mave er så stor, når jeg kun bærer et barn. Så jeg vil fortælle ham sandheden. Jeg skal snart føde. Bedre sent end aldrig.

"Sebbie?" Jeg giver ham et utålmodigt blik. Han bryder fri fra sin samtale med Alex. Vi har gæster, så jeg har perfekt timing. Not. Alex sidder overfor os sammen med sin kæreste William Finley.

"Jep?" Han ser på min mave med varme øjne. Gad vide om han stadig vil gøre det om et minut?

"Så... Du ved godt, at du ikke har været med til specielt mange scanninger..." Starter jeg. Seb's øjenbryn trækkes automatisk sammen.

"Ja?"

"Det er fordi-"

"Jeg vil ikke kende kønnet. Det skal være en overraskelse!" Afbryder han hurtigt. Jeg smiler og ryster på hovedet. Som at rive et plaster af...

"Jeg kender ikke kønnene," fortæller jeg ham. Alex får sin mad galt i halsen og begynder at hoste voldsomt. Okay, måske glemte jeg også at fortælle ham det? Men Will smiler bredt og klapper Alex på ryggen. Og måske fortalte jeg det kun til Will, mine forældre og Milo. Og Brenna. Okay så alle undtagen faren til børnene og min bedste ven nogensinde.

"Kønnene? Som i flertal?" Spørger Seb forfærdet.

"Jep. Tvillinger," jeg lægger min hånd mod min kæmpe mave. Seb spærrer øjnene op.

"Hvad?" Udbryder han. "Hvor lang tid har du vidst det?" Han lyder anklagende.

"Et stykke tid," indrømmer jeg.

"Oh my god, Fintry. Du har magisk sæd," og så bryder Alex ud i latter. Will rejser sig op, og som den godt opdragede og civiliserede fyr han er, så tager han Alex's hånd og trækker ham med sig ud fra rummet.

"Hvorfor har du ikke fortalt mig det?" Spørger Seb irriteret.

"Du har ikke været hjemme."

"Årgh så fordi jeg arbejder, så virker det ikke vigtigt at fortælle mig, at vi skal have tvillinger?" Spørger han vredt.

"Okay okay, slap af," jeg løfter mine hænder. "Undskyld, okay? Det var forkert af mig ikke at fortælle det."

"Meget."

"Men nu hvor jeg endelig kan snakke med dig, kan vi så skubbe vreden væk? Og fokusere på noget andet?" Tilbyder jeg.

"Som hvad?" Seb krydser sine arme hen over sit bryst.

"Glæde ved flere børn. Navne. At jeg har gået igennem hele den her graviditet alene."

"Det er ikke fair. Jeg har gjort mit bedste!"