The benefits of snow | ✓

32. Slåskamp & forældremyndighed

"Jeg er uenig," siger Seb. Vi går ned af gangen mod vores næste time. Jeg himler med øjnene.

"Du er dum."

"Jeg har bare en bedre udviklet hjerne. Alle ved, at cookie is er meget bedre end jordbæris," han skubber sin skulder ind i min, og jeg griner. Folk ser spørgende på os, men det er overraskende nemt at ignorere. Det gør mig ikke dårligt tilpas, når Seb går ved min side.

"Nope. Jordbær er bedre," siger jeg bestemt. Seb ryster på hovedet med et kort grin.

"Nej."

"Jeg synes bare, at det er ondt, at du nægtede at betale for min is, medmindre jeg tog noget andet end jordbær," fortæller jeg logisk. Seb ryster argumenterende på hovedet.

"Du bør takke mig. Jeg hjælper med at forbedre dig," han smiler bredt med et drillende glimt i øjet. Hans brede smil får mig til at smile endnu bredere.

"Aww Seb, er du en af de piger, som tror, at hun kan ændre drengen?" Spørger jeg med en hånd på brystet. Seb slår hovedet tilbage i latter og lægger sin arm om mine skuldre. Mit hjerte varmer hele min krop op. Folk stirrer chokeret på Seb, som griner, og på hans arm, som ligger om mine skuldre.

"Det er lige mig," Seb drejer os ind i klasselokalet. Vi sætter os på den nederste række, og jeg rykker vores borde lidt tættere på hinanden. Seb smiler skævt og vipper tilbage på sin stol, så han hviler op ad væggen. Trix kommer ind i rummet og skynder sig ned til os. Han sætter sig ved siden af mig med et venligt smil.

"Skolen eksploderer," kommenterer han. Jeg tager Sebs hånd og løfter den op i luften, så jeg kan ryste den.

"Over det?" Spørger jeg. Trix nikker og finder sin kopi af Hamlet frem fra sin taske.

"Ingen havde set det komme," han smiler til Seb, som giver et nik tilbage. Jeg er ved at lære ham, at være sammen med mennesker, men det går ham ikke så godt. "Undtagen mig." Jeg laver store øjne.

"Havde du regnet det ud?" Spørger jeg overrasket. Trix trækker på skuldrene.

"Du fik ham ind i kantinen, og du fik ham med til en fest, hvor I forsvandt sammen tidligt. Tegnene var der. Folk er bare for dumme," griner han. Jeg blinker hurtigt med øjnene. Pis. Hvor er det typisk Trix. Han regner altid alting ud, fordi han er så god til mennesker.

"Jeg er dybt fornærmet," fnyser Bax og sætter sig foran Trix. Han vender dog sin stol om og ser på os. "Jeg regnede det ikke ud, og jeg er ikke dum," siger han med løftet hage. Ingen siger noget. Vi ser bare på ham med drillende smil. Bax fnyser ekstra højt og vender sig om igen med armene krydset over sit bryst. "Dårlige venner."

"Aww Bax, du ved, at vi elsker dig," jeg klapper ham på skulderen. Han rækker fuck og lægger sit hoved ned på bordet for at sove, som han ofte gør. Jeg ser på Seb, som kort smiler til tilbage, før han forsvinder ned i sin skoletaske for at finde sin bog. Jeg finder også min og slår den ned i bordet. Vores lærer kommer endelig ind i klasseværelset og lukker døren bag sig. Mrs. Pullman, vil helst kaldes Ann, smiler bredt til os alle.

"Hej," siger hun og sætter sin taske på katederet. "Har I alle fået læst siderne til i dag?" Spørger hun. En mumlen spreder sig i klassen. Jeg har allerede læst hele bogen. Jeg læste den sidste sommer og kan stadig huske det hele. "Det tager jeg som et ja," griner Ann. "Så lad os snakke om—" Klasseværelsets dør bliver slået op af en høj mand med brede skuldre og knyttede næver. Ann blinker forskrækket med øjnene. "Hvem er du?" Spørger hun. Manden har tyndt hår og tatoveringer ud over begge arme. Man kan knap nok se hans hudfarve. Han svarer ikke, men ser ud over hele klassen med smalle øjne. Jeg ser Seb synke ned i sin stol og se ned i bordet. Åh. Seb kender den klamme vrede mand. Og manden kender tydeligvis Seb, fordi da han får øje på ham, spænder han i hele kroppen og tramper ned gennem lokalet. Seb rejser sig hurtigt op, men kan ikke bakke bagud, fordi væggen er der.