Alive 1 .N.H.(Afsluttet)

Skolen

.

Det var nu. Jeg vidste, at jeg ikke kunne vende om nu. Flyet lettede. På min ene side sad Madison, på den anden side sad min far. Madison havde allerede slået sine øjne i, og havde lagt sig til at sove. Min far sad stift. Ét helt år med ham. Jeg vidste godt, at han brugte mig som undskyldning. Endelig havde jeg fået lov til, at tage af sted på college, og så skulle min far med. Men det er jo klart, så snart min far havde brug for, at komme væk fra min mor, så måtte jeg gerne rejse og tage på college, for så kunne han da lige komme med. Men da jeg første gang havde spurgt om jeg måtte tage af sted, havde min far ikke tvivlet et sekund på, at jeg aldrig nogensinde, så længe han kunne bestemme over mig, skulle på college. Det var Madisons tredje år, og mit første. Madisons forældre havde givet hende både lov og penge til, at hun kunne rejse lige med det samme. Så året efter vi gik ud af gymnasium, startede jeg på et musikakademi, imens Madison rejste til USA og startede på Yale. Vi aftalte at holde kontakten, men vi vidste begge nok godt, at det ville blive svært. Efter et halvt år snakkede vi kun sammen cirka en gang i måneden, og det var svært at finde på noget at snakke om, selvom der skete meget i vores liv. Afstanden mellem os havde nok gjort stor forskel. Jeg kunne mærke på hende, at hun havde ændret sig meget. Det havde vi nok begge to på mange punkter, men jeg havde virkeligt savnet hende, og det var rart endelig at have hende ved min side igen.

Min far rejste sig fra flysædet så snart, at det blev tilladt. Jeg tog min mobil, som lå under mit lår, og tænde den.