Christmas Call | ✓

27. December | Brudt pagt

Søndag kl. 11:59

Daisy er officelt helt ude af den. Jeg har prøvet at komme igennem til hende, men forgæves.
   Jeg vågnede, da hun kom grædende op på værelset i går. Hun stormede ind og begravede hovedet i sin pude. Vi lå bare der, imens jeg uden ord trøstede hende. Da hun efter mange timer var stoppet med at græde, fik hun fremstammet, at hendes mor og far havde købt huset sammen. Og at hun skal møde Harry på onsdag. Jeg kan ikke så godt lide hendes mor lige nu. Hun tvinger sin datter til, at bo med den far hun aldrig har mødt.
   Da det blev aften og Daisy var faldet i søvn – med en forfærdelig hovedpine – var det Chloe's tur til at komme stormende. Hun græde også – slet ikke ligeså slemt som Daisy, men hun var ligeså ked af det. Den aften endte jeg med, at have to sovende Bennett søstre i mine arme.
   Jeg vågnede virkelig øm i armene og i nakken. Så jeg valgte at liste ud og over til Leo, for at tage et varmt bad. Det hjalp. Men da jeg så Jake igen, var det som om badet slet ikke hjalp alligevel.
  Hvorfor har han ikke fortalt, at Emma var ham utro? Og hvorfor løj min mor om, at de havde det godt?
   Min plan er; at jeg skal have snakket med Jake og min mor i dag. Og min plan starter nu.
   Jeg banker på dørkarmen ind til Jake's værelse, og læner mig derefter op ad den.
   Han retter sig op i sækkepuden og putter telefonen i lommen. "Hva så?" Han smiler, uvidende om hvad jeg har at sige. Jeg rømmer mig og lægger armene over kors. "Altså er du en vampyr eller hvad? Du må godt komme ind." Jeg fnyser og bliver stående. "Okay, så bliv stående." Han holder hænderne op som forsvar, og løfter et øjenbryn. "Hvad har jeg nu gjort?"
   Jeg rømmer mig igen. "Jeg ringede til Emma i går." Han åbner munden, men lukker den igen. "Hun fortalte mig, at i havde slået op," siger jeg og han synker.
   "Hvorfor er du pludselig så offensiv?" Klukker han nervøst.
   "Fordi du ikke fortalte mig, at hun havde været dig utro," hvæser jeg. "Vi plejer at fortælle hinanden alt." Jeg skubber mig væk fra dørkarmen og træder et skridt frem. Jeg prøver at gemme mit såret udtryk, men det mislykkes.
   Han stønner og gnider sig i ansigtet. "Du fortalte heller ikke mig om Daisy," mumler han i hænderne.
   "Det er en stor løgn, og det ved du godt," Råber jeg. "Jeg fortalte dig om hende fra starten, jeg fortalte dig, da jeg fik følelser for hende og jeg fortalte dig, da vi blev kærester!"
  Han lyttede altid, men han fortalte aldrig noget selv. "Fuck hvor er jeg dum," hvisker jeg og hiver mig i håret.
   "Jeg–"
   "Nej! Sidste gang du fortalte mig noget personligt, var da du fortalte, du havde taget stoffer og at Emma havde slået op." Han sukker og jeg griner sarkastisk. Den eneste grund til, det her rammer mig så hårdt, er fordi, vi aldrig har holdt noget hemmeligt for hinanden. Hvis jeg havde lavet noget lort fortalte jeg ham det, og omvendt. Hvis jeg var blevet drillet da vi var små, smadrede han røvhullerne for mig. Han var min beskytter. Men ikke længere. Nu er han en forræder.
   "Du har brudt vores pagt," hvisker jeg og tager ringen af min lillefinger.

~ 13 år tidligere ~

Jake hopper af gyngen, og jeg stopper min gynge med fødderne. Jeg har ikke lært at hoppe af gynger endnu, men Jake har lovet at lære mig det, når jeg bliver større.
   "Værsgo," smiler han og rækker mig en rustik form for ring.
   Jeg ser fra ringen og op på ham. "Hvor har du fundet den, og hvad er det?"
   "Den var ved hængslerne på gyngen, og nu er det en fingerring." Han viser mig sin pegefinger, hvor han har en magen til siddende.
   "Er ringe ikke for piger?" Spørger jeg og vrænger næse.
   Han griner og ryster på hovedet. "Hvis man er cool, kan man gå med alt." Han fagter med hænderen for at vise alt.
   "Jeg er cool." Han nikker sig enig og jeg kigger nærmere på ringen. Den ser sej ud. Så jeg tager vanten af min hånd, for at sætte ringen på tommelfingeren, men Jake stopper mig.
   "Vi skal lave en pagt," fortæller han. Pagt? Hvad mener han?
   "Hva en pagt?" Spørger jeg og kigger op på ham.
   "Det er ligesom en aftale, eller noget man lover hinanden."
   "Som et løfte?"
   Han nikker med et smil. "Ja, og man må ikke bryde løftet." Det lyder da sjovt.
   "Okay, det gider jeg godt." Han nikker igen og putter ringen på min finger. "Hvad lover vi så?" Spørger jeg og ser ned på den seje ring, der nu sidder om min tommelfinger.
   "Vi lover, at vi altid vil fortælle hinanden alt, og at vi aldrig vil skjule noget for hinanden."
   Han stikker sin lillefinger frem og jeg snor min om hans. "Det lover jeg... Men hvor længe varer pagten så?" Spørger jeg og nikker til vores sammenflettede fingre.
   "For evigt, selvfølgelig."
   Jeg smiler bredt og gentager hans ord: "For evigt."