Citat fra bogen: Jeg føler mig som en cocktail der er blandet forkert.
James Taylor mødte en pige i sommerferien, da han var i Spanien. Det viste sig at hun boede i London ligesom ham, så hun gav ham sit nummer inden hun rejste. Men da James ringer...
Oups ! Cette image n'est pas conforme à nos directives de contenu. Afin de continuer la publication, veuillez la retirer ou mettre en ligne une autre image.
Tirsdag kl. 08:59
Da jeg vågner op er jeg ved siden ad Chloe i hendes seng. Hun havde brug for mig i går. Så som en god lillesøster, var jeg der for hende. Halvlillesøster, retter jeg mig selv. Den skide halvdel irriterer mig stadig. "Chloe?" Hvisker jeg. "Huh?" Hun åbner det ene øje og gaber. "Vil du sove videre?" Spørger jeg stille. Hun nikker og lukker øjet igen. Jeg kravler over hende for at komme på og stå. Så strejker jeg mig og lister ind på mit eget værelse. Bubble ligger og slænger sig på min seng da jeg åbner døren. Man skulle tro, at min seng var hendes trone. Jeg klukker, og min telefon ringer idet sekund jeg sætter mig ved siden ad hende – på hendes trone.
"Hey," mumler jeg og gnider søvn ud af øjnene.
"Vækkede jeg dig?" Spørger James.
"Nej, jeg var vågen."
"Hvad skete der i går? Du kom aldrig tilbage."
"Fuck, undskyld," sukker jeg og tager mig til panden.
"Det okay, men hvad skete der?" Gentager han.
"Øhm," gaber jeg. "Min mor mødte vores læge i supermarkedet i går, og på den måde, fandt min mor ud af at Chloe er gravid. Så hun råbte af Chloe da jeg kom hjem. Hun er åbenbart meget vred. Øhm.. Og Chloe græd hele dagen i går, så jeg kunne ikke rigtig gå fra hende... Jeg skulle ha' skrevet, undskyld."
"Hey hey, det okay," beroliger han.
"Godt," puster jeg og nusser Bubble bag øret.
"Hvordan har du det?"
"Øhm... Jeg har faktisk ikke helt haft tid til at mærke efter," indrømmer jeg og stønner frustreret.
"Rolig nu, Daisy."
"Jaer, det bare.. Der er ikke et sekund, hvor der ikke er noget galt."
"Det ved jeg. Men jeg lover dig, at på et tidspunkt bliver alt godt."
"Hvornår?" Hvisker jeg.
"Det ved jeg desværre ikke, smukke," svarer han lavmælt.
"Jeg skal lige se til min mor, og så kunne jeg komme over?"
"Selvfølgelig, du velkommen." Jeg kan høre han smiler.
"Fjern det smørrede smil fra dit kønne ansigt."
"Hvordan ved du hvornår jeg smiler?" Udbryder han.
"Fordi jeg er god." Bubble bjeffer sig enig og jeg smiler tilfredst. Hende har jeg opdraget godt.
"Nårh ja, jeg skal huske at skaffe mig den der kamel," sukker han overdrevet.
"Gud ja! Du skal jo lære at blive god."
"Præcis." Vi griner og siger farvel.
Så kysser jeg Bubble, inden jeg igen forlader mit værelse. Hun følger ikke efter mig, så hun må være træt.
