Citat fra bogen: Jeg føler mig som en cocktail der er blandet forkert.
James Taylor mødte en pige i sommerferien, da han var i Spanien. Det viste sig at hun boede i London ligesom ham, så hun gav ham sit nummer inden hun rejste. Men da James ringer...
Ops! Esta imagem não segue nossas diretrizes de conteúdo. Para continuar a publicação, tente removê-la ou carregar outra.
Onsdag kl. 09:34
Sved og atter sved. Min håndflader er svedige. Min ryg er svedig. Mine lår er svedige. Selv min hovedbund er svedig. Og alt det sved på min krop, er grundet min nevøsitet, for at møde min far. Fuck fuck fuck. Min mor tvinger mig virkelig til at møde den mand. Men som James siger, så skal jeg bo sammen med ham inden længe. Fuck fuck fuck. Selvom han også siger, at jeg ikke må "spøge" med at jeg dør, så tror jeg helt decideret at jeg dør. Fuck fuck fuck. Hvad nu hvis, jeg ikke kan lide ham? Hvad nu hvis, han ikke kan være en god far? Eller hvad nu hvis, han har andre børn? Jeg har virkelig ikke lyst til, at have andre halvsøskende. Men hvad nu hvis– "Daisy, stop nu med at sige; hvad nu hvis," afbryder James mine tanker. Jeg ser forvirret på ham. "Hvad mener du?" "Ja, du sidder og siger; hvad nu hvis, hele tiden." Ups, sagde jeg det højt? Jeg gider ikke engang at sige noget tilbage, jeg lader mig bare falde tilbage på sengen og ind i hans arme. "Hvorfor er du så varm?" Spørger han bekymret Jeg sukker og tørrer mine svedige hænder af i dynen. "Fordi jeg sveder af nevøsitet." Han sukker ligesom jeg gjorde, og krammer mig hårdt før han rejser sig, for at åbne de to vinduer på hans værelse. Den kolde vind strømmer ind igennem de nu åbne vinduer, og jeg begynder at dampe af – bogstavligt talt. Den friske luft hjælper, på den kvalme der har bygget sig op indeni mig, og den hjælper på trykket i mit hoved. Hvorfor er jeg så nervøs? Okay, dumt spørgsmål. Selvfølgelig giver det mening, at jeg er nervøs. Jeg har aldrig mødt den mand. Den mand der ligner mig. Den mand jeg deler blod med. Den mand der har været med til at lave mig. Den mand... Min far. Hold nu kæft, selvfølgelig er jeg nervøs, jeg er bare dårlig til at acceptere det. Min hals bliver pludselig tør, og jeg kan mærke, at jeg har brug for et glas vand. Jeg kigger efter mit tøj, så jeg kan gå nedenunder, m en det ligger over i hans sækkestol, og jeg har kun trusser på. "Gider du ikke lige, at række mig min trøje?" Han ser tænkende hen på min trøje og smiler selvtilfredst. "Neeej. Jeg synes du skal hente den selv." "Kom nu, Jamie," tigger jeg, han ryster på hovedet. Jeg ved, at han kun vil have mig til at rejse mig, så han kan få et udsyn til mine bare bryster. Jeg ryster opgivende på hovedet og stønner irriteret da jeg rejser mig. Og han smiler endnu mere selvtilfredst, da han snupper min trøje og holder den bag ryggen. "Så, hvad vil du nu gøre?" Jeg sukker "James, come on." Han smiler bare videre, så jeg kigger rundt i værelset, for at få øje på hans kuffert, men den er her selvfølgelig ikke. "Hvor er din kuffert?" Spørger jeg hurtigt. Han ser op fra min bryster. "Den står inde på Jake's værelse." Skide godt. "Nå, så må jeg jo bare gå næsten nøgen ned i køkkenet," siger jeg og trækker på skuldrene. "Det ved vi begge to godt, at du ikke gør." Og det er ikke en gang løgn. Jeg kunne aldrig finde på, at gå nedenunder uden en trøje på – rettelse: Uden en langærmet trøje. Jeg overvejer, at svøbe dynen om mig og så gå nedenunder, men det er måske lidt for offensivt? Jeg sukker opgivende. "Fair nok, hvis det skal være på den måde." Pludselig kommer jeg i tanker om, at jeg bare kunne gå ud på hans badeværelse og drikke noget vand. Og det får mig til, at føle mig en lille smule dum. Jeg krammer ham inden jeg går der ud, bare for at mærke hans hud mod min. Han griner da jeg tænder for vandhanen. "Den havde du først regnet ud nu?" Jeg sender ham to fuckfingre og tager en tår vand. Så slukker jeg vandet igen, og går tilbage i sengen. "Du kan lige vove på at sige det," advarer jeg og trækker dynen over mig. Han kvæler et grin. "Jeg siger ikke noget... Jeg siger bare... At du er lidt dum til tider," det sidste siger han hurtigt. Og jeg slår ham med en pude da han sætter sig på sengen. "Voldlige kvindemenneske," mumler han med et smil og kysser mig på panden. "Forgabte fyr," mumler jeg tilbage. "Der var du til gengæld klog, for det er sandt." Han kysser mig igen, denne gang på munden. Vi ender med at kysse i lang tid. Men jeg kan ikke rigtig give mig hen, for jeg kan ikke helt undertrykke min nervøsitet nok. Den bliver ved med at være der. Og jeg ved med sikkerhed, at den bliver ved med at være der, indtil at mødet med min far er overstået. Hvis James tunge ikke kan få min nervøsitet til at stilne, så er det intet der kan.
