18. December | Hjælpen

114 11 41
                                    

Lørdag kl

¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.

Lørdag kl. 10:31

   "Mor? Vil du ikke være sød og række mig mælken?" Spørger jeg da vi sidder ved spisebordet og spiser morgenmad.
"Jo. Værsgo." Hun rækker mig mælken og jeg hæler noget op i min kaffe.
"Tak," siger jeg og stiller den tilbage på bordet.
"Nårh skat," starter min mor med sin mor-stemme. "Hvad skal du så lave i dag?"
"Øhm.. Ik noget særligt." Løgn. Jeg skal drikke mig fuld med Daisy. Men det behøver hun jo ikke at vide.
"Spændende," driller hun og jeg nikker langsomt med et smil på læben.
"Hvad skal du lave i dag?" Spørger jeg og sipper til min kaffe.
"Din far og jeg besøger din bror kort," smiler hun.
"Virkelig?" Udbryder jeg skingert og hun nikker.
"Og det har han givet jer lov til?" Hun griner.
"Ja selvfølgelig."
"Okaayyy." Jeg propper den sidste bid af mit franskbrød ind i munden. "Tak for mad," mumler jeg med munden fuld og rejser mig op for at skylle min tallerken af.
"Det var så lidt," smiler hun og kigger ned i sin avis. Jep. Min mor er gammeldags. I stedet for at se nyhederne på sin telefon, kigger hun i avisen.
"Jeg går ovenpå," meddeler jeg og tager min kaffe med mig.
"Husk kondom," nynner hun højt.
"Ew mor!" Råber jeg tilbage og åbner døren til mit værelse. Jeg kan høre hun griner, da jeg lukker døren.
Åhh hvis bare jeg skulle være sammen med Daisy... Hvad, nej! Hvad er det dog du tænker på James? Jeg vil ikke have sex med Daisy... Selvooom hun er ret så fantastisk. Nej.. Nej, nej, nej. Daisy er din ven.. Ooog hun er sød og dejligt og– nej James! Hun er sød og dejlig, som ven. Gentag efter mig; veeeeen. "Ven," mumler jeg og smider mig på sengen. "Hun er bare en ven," sukker jeg langsomt. Hvorfor tænker jeg dog på sex, når jeg næsten lige har fundet ud af at hun er blevet voldtaget af sin egen far? Hvor er du klam James.. Men jeg er også teenager... Jaer okay, nu er jeg så bare en klam teenager. Arghhh. Tillykke, dit hoved er nu officielt et stort rod. Et stort Daisy-rod. Hero Fiennes Tiffin, hvor er du når jeg har brug for dig? Gift dig med Daisy før jeg gør det. Nej hvad? Det skal han da ikke have æren af. Åh nej, Daisy har smittet mig med sin Hero-feber. Okay, tag dig sammen Jamie. Ej, nu går det da helt galt.
Jeg tager en dyb indånding, og lukker øjnene for at få mine ustyrlige tanker under kontrol. Efter i torsdags har jeg udtænkt så mange mordplaner, at man skulle tro det var løgn. Og det er ikke engang en underdrivelse, at sige at jeg gerne vil dræbe ham, for det vil jeg. Dybt seriøst, hvem fanden ville nogensinde gøre sådan noget..? Daisy's far tydeligvis. Arthur, tror jeg nok han hed. Hvordan kan han være far til sådan en som Daisy?
Jeg ville ønske at Daisy var her lige nu, så jeg kunne holde hende tæt. Bare trøste hende alt det jeg kunne... Og måske give hende et trøste-kys? Nej.. Det ville jeg ikke. Årh hvem prøver jeg at narre? Selvfølgelig ville jeg give hende et trøste-kys. Mere end det. Et kys der ville bekræfte hende i, at jeg holder af hende, og at hun er ønsket her i verden. I hvert fald af mig... Og Chloe selvfølgelig.
Chloe lød virkelig også som om, hun kunne have brug for at snakke med nogen. Bare en eller anden. Og det blev så mig i cirka en time. Hvilket ikke gjorde mig noget, for hun er lidt ligesom Daisy, bare ældre. Og hvem gider ikke at tale med en, der minder om Daisy? Jeg elsker hende i hvert fald.. Nej nej, jeg elsker det. Jeg elsker at snakke med hende. Oh God! Hvad sker der for mig? Det er jo ikke normalt at elske en person som man aldrig har mødt... Vel? Jeg tvivler på det. Men fuck, hvorfor er jeg så så hårdt ramt?
Jeg stønner opgivende og gnider håndfladerne mod mit ansigt.

Christmas Call | ✓Donde viven las historias. Descúbrelo ahora