Christmas Call | ✓

31. December | Julemiraklet

Torsdag kl. 15:31

Daisy er lykkelig. Daisy er fucking lykkelig. Hun har smilet siden sit møde med Harry i går, og det gør mig lykkelig. Så nu er vi bare to lykkelige tosser der render rundt.
   "Det er min fødselsdag!" Hviner Daisy i hovedet på mig. Hvem skulle have troet, at hun ville være glad for det?
   "Ja, det er så cirka nummer hundrede gang, du siger det i dag."
   Hun himler med øjnene. "Ja, men jeg fylder atten!"
   Jeg smiler og kysser hende på panden. "Du er skør."
   "Præcis ligesom dig. Dut." Hun prikker mig på næsen, og danser videre rundt i Leo's stue. Hun har hoppet rundt, i omtrent fem timer nu. Ikke at det gør mig noget, for det er vidunderligt at se hende så glad. Hun er så glad, at jeg er sikker på, at hun kommer glad ind i det nye år.
   "Daisy og James," råber Leo fra køkkenet. "Lagkagen er færdig." Vi går begge ud i køkkenet – eller rettere sagt; jeg går, Daisy løber. Leo laver jazz-hands foran kagen da vi kommer der ud. "Tillykke endnu en gang," smiler Leo, og rækker lagkagefadet med lagkagen på til Daisy.
   "Årh tak, Leo. Du er en skat," siger hun og kysser ham på kinden.
   "Ja, og det har jeg været i fjorten år nu."
   Hun gisper. "Har du lavet den her lagkage til mig, siden jeg fyldte fire?"
   Han nikker. "Ja."
   Jeg elsker, at vi morfar og kæreste, har så godt et forhold til hinanden. Det gør mig bare utrolig glad at se dem sammen. Faktisk glemmer jeg nogle gange, at de har kendt hinanden meget længere tid, end Daisy og jeg har.
   Hele min familie kommer også ind i køkkenet, og ønsker Daisy tillykke. Derefter siger de det endnu engang. Og de når at sige mindst tre gange, før Daisy og jeg er ude af døren.
   "Kom så, babe," griner jeg og trækker hende med over vejen.
   "Jamen, at din familie vil sige tillykke til mig, er da ikke min skyld," siger hun alvorligt, men hun ender med at le.
   Da vi er oppe på Daisy's etage og står udenfor hendes hoveddør, stopper hun mig fra at tage i dørhåndtaget.
   Jeg ser forvirret på hende med et smil. "Hvad så?" Hun stiller lagkagefadet fra sig på et trappetrin, og slynger armene om min nakke. "Hvad så?" Gentager jeg og klukker.
   "Nårh, det er da bare attenårige-mig, der har lyst til at give min syttenårige kæreste et kys."
   Jeg sukker. "Det har du tænkt dig at understrege, indtil jeg fylder atten, ik?"
   "Sandsynligvis," nikker hun.
   Jeg klukker og ryster opgivende på hovedet. "Du er uforbederlig."
   "Som altid," sukker hun overdrevent. Jeg smiler, og smyger min ene underarm om hendes talje, så lader jeg min frie hånd finde vej op i hendes løse hår. Jeg nyder følelsen af de bløde lokker mellem mine fingre, før jeg nyder følelsen af hendes læber mod mine. Hun tager en tiltrængt indånding igennem næsen, og hiver så i mit hår.
   Inden hendes tunge smutter ind i min mund, hvisker hun: "Du er den mest sexede jeg kender."
   Jeg nyder også hendes følelsen af hendes ord, men jeg kan ikke lade være med at klukke i kysset, for det er så uvant Daisy at sige sådan noget. Hun dasker blidt til mig, for at få mig til at stoppe med at klukke. Og jeg stopper med det samme, da hun trækker mig endnu tættere på sig – hvis det overhovedet er muligt.
   Jeg tror vi har kysset i mindst tre minutter, da jeg må trække mig væk fra hendes læber. "Hvor kommer alt den attenårige-vildskab fra?" Spørger jeg hende, og stryger tommelfingeren henover hendes svumende underlæbe.
   "Min attenårige-liderlighed," svarer hun ærligt. Mine øjne udvider sig og jeg ler højlydt. "Det ikke engang sjovt. Er du klar over hvor hårdt det er?" Hendes spørgsmål for mig bare til at grine endnu mere. Og da min latter dør ud, står hun stadig og ser alvorligt på mig. "Jeg mener det faktisk."
   "Det kan jeg godt regne ud." Jeg nikker ned mod hendes stive brystvorter. "Men du må vente til i aften," siger jeg og giver hendes bryster et klem.
   "Ejjj, Jamie, det forstærkede lige min liderlighed tusind gange mere," jamrer hun.
   Jeg griner. "Ja, men du må til at få styr på dig selv, for vi skal ind og sige kage med din familie."